Ingen hjælperstøtte til landsholdsspillere
De allerbedste para-atleter han ikke få kompenserende støtte til f.eks. hjælpere, når de er på landsholdsopgaver. Det er et problem for rugbylandsholdsspilleren Sofie Skoubo og andre atleter med svære handicap.
Sofie Skoubo er en del af det danske landshold i kørestolsrugby, der i efteråret kvalificerede sig til de Paralympiske Lege for første gang nogensinde. På landsholdet er hun en såkaldt lavpoint-spiller. Det betyder, at Sofie, der har muskelsvind, har et ganske svært handicap. Hun har ingen funktion i benene og kun meget lidt i armene.
Da hun er svært handicappet har hun i dagligdagen brug for en personlig hjælper. Den får hun bevilliget af Aarhus Kommune, hvor hun bor, efter serviceloven, der dækker merudgifter til daglig livsførelse. Således har hun for eksempel sin hjælper med, når hun er til træning eller kamp med sin klub, Aarhus Burnouts.
Men når hun er afsted med landsholdet, bevilliger Aarhus Kommune ingen hjælper. Elitesport hører nemlig ikke under det serviceloven definerer som daglig livsførelse.
Den såkaldte udlandsbekendtgørelse betyder, at Sofie godt kan få dækket timeløn til hjælperen ved udlandsophold på op til en måned, men hun skal selv betale udgifterne til hjælpernes rejse og ophold. Det er blevet understreget ved en principafgørelse fra Ankestyrelsen.
Her stod blandt andet:
”Merudgifter til eliteidræt kan ikke dækkes som en nødvendig merudgift, da borgeren selv har valgt at dyrke idræt på eliteniveau, og da det ikke er nødvendigt for, at borgeren kan leve så almindeligt som muligt, at borgeren dyrker en fritidsaktivitet på eliteniveau.”
Derfor skal Sofies udgifter til hjælpere enten dækkes af hende selv eller af Parasport Danmark, som kørestolsrugbylandsholdet hører ind under.
- Det betyder, at jeg altid går rundt med en bekymring for, om jeg nu kan få den hjælp med, som jeg synes er nødvendig, for at jeg kan præstere sportsligt. Så når vi er afsted på landsholdstræning og til turneringer er jeg altid nervøs for, om jeg kan få en hjælper med, fortæller Sofie Skoubo.
Hun kan godt forstå, at kommunerne ikke kan dække hjælpere i alle tilfælde. Men hun synes samtidig ikke, at det er fair, at byrden falder tilbage på hende selv og Parasport Danmark.
- Hvis Danmark vil klare sig godt ved de Paralympiske Lege og have en differentieret gruppe af atleter med, så har vi brug for støtte, så dem i eliten, der ikke kan klare sig selv, også har muligheder for at præstere, siger hun.
Et kreativt kludetæppe
Atleter med svære handicap har meget sjældent råd til selv at betale for merudgifterne.
I praksis må atleter, landshold og forbund være opfindsomme, hver gang der skal hjælpere med.
– Det er et kreativt kludetæppe, men det hælder mest over på atleten og hjælperen, der evt. tager med på frivillig basis. Det er måske en god ven eller veninde, der gerne vil gøre det, fortæller formand i Parasport Danmark, John Petersson.
Nogle gange er man også nødt til at tage pengene fra idrætten eller give de frivillige omkring holdet flere roller. Det kan være en fysioterapeut eller en holdleder, der også har en hjælperfunktion.
Det er selvsagt ikke optimalt, fortæller John Petersson:
- Elitemidlerne skal bruge til det sportslige, ikke til handicapkompensation. Hvis der ikke findes en løsning på det her område, så vil de sværest handicappede ikke kunne komme med, medmindre de er millionærer og selv kan bekoste at få deres hjælper med på udenlandsture. Det synes jeg ikke er fair i et velfærdsland som det danske, siger Parasport Danmark-formanden.
Hvad er løsningen?
Den 20. november sidste år havde Sofie Skoubo sammen med Muskelsvindfonden foretræde i Folketingets Kulturudvalg for at forklare problemstillingen og fremlægge løsninger.
Sidenhen har både Parasport, Muskelvindfonden og folketingsmedlemmerne Stén Knuth og Bertel Haarder (V) spurgt kulturministeren, om ikke der kan findes en løsning, så atleter med svære handicap ikke skal have merudgifter, når de dyrker elitesport.
Det kunne enten være at ændre praksis på området, så kommunerne også dækkede eliteidræt som merudgift, eller at lave en statslig pulje, f.eks. i Team Danmark-regi, der er målrettet eliteudøvere, der har brug for handicapkompensation. Venstres idrætsordfører Stén Knuth hælder til den første løsning.
- Der kan være forskellige modeller, og det ender jo med: Hvem skal betale? At Team Danmark eller andre skulle betale – at sætte nogle puljer af til at hjælpe, synes jeg ikke er optimalt. Hvis jeg hører rigtigt, så er det jo ikke et uoverstigeligt beløb, så det burde man kunne håndtere i kommunerne og derfor også få Ankestyrelsen til at ændre praksis, siger Stén Knuth.
Muskelsvindfonden, Parasport Danmark og Sofie Skoubo foretrækker derimod en pulje-løsning:
Det er ikke de generelle regler, vi anfægter – det er ikke kommunerne, der skal ændre noget, og det er ikke Ankestyrelsen, vi slår på, for vi er sådan set enige i det, de har vedtaget. Men som kulturland, som sportsland, der bør vi yde noget ekstra kompensation, forklarer Thomas Krog, der er handicappolitisk konsulent i Muskelsvindfonden.
Ingen opbakning fra kulturministeren
Henvendelserne har dog indtil videre ikke båret frugt. I et svar til Folketingets Kulturudvalg den 15. januar skriver kulturminister Joy Mogensen (A) blandt andet:
- Jeg har tillid til, at kommunerne i samarbejde med Parasport Danmark og Team Danmark finder de bedst mulige løsninger inden for de givne bevillingsmæssige rammer. Når det gælder elitesport, herunder para-elitesport, synes jeg, at det er mest hensigtsmæssigt at støtte gennem de eksisterende idrætsorganisationer på området frem for at lave parallelle støtteordninger.
Det svar finder hverken Sofie Skoubo, politikerne eller handicaporganisationerne tilfredsstillende.
– Vi synes ikke, at det svar, vi har fået fra ministeren, er fyldestgørende. Det, vi gør nu, er at holde kontakten med de idrætsordførere, som var med ved foretrædet for Kulturudvalget, og som vi oplevede bakkede op om det, Sofie sagde. Det er fra dem, at presset på kulturministeren skal komme. Derudover vil Sofie og jeg også skrive til hende igen, for når man læser hendes sidste svar, så tyder det på, at der er nogle ting, hun ikke helt har forstået. Det giver ikke mening, at hun forsøger at smide problemstillingen tilbage til kommunerne, siger Thomas Krog fra Muskelsvindfonden.
– Vi vil helt klart bakke op om det arbejde, Muskelsvindfonden har lagt i sagen. Nu skal kulturministeren jo med til de Paralympiske Lege i Tokyo, så der håber vi også, at vi kan give hende en større indsigt i området, siger formand i Parasport Danmark, John Petersson.
Hvor mange atleter er berørt?
Hvor mange elite-para-atleter der ikke kan få den handicapkompenserende støtte de har brug for, er svært at give at klart svar på.
Dels fordi kommunerne har forskellig praksis, og dels fordi det kan være uklart hvornår man er eliteatlet.
Parasport Danmark vurderer på nuværende tidspunkt, at omkring ni af de atleter, der forventes at skulle med til de Paralympiske Lege i Tokyo, har brug for personlige hjælpere. Det er primært atleter i ridning og kørestolsrugby.
Men så er der alle de landsholdsatleter, der ikke kommer med til Tokyo-legene, samt en lang række udøvere i paraidrætter, der ikke får elitestøtte, men som stadig har landshold og tager til internationale mesterskaber, hvis pengene kan findes. Det kan være idrætter som powerchair football, powerchair floorball og el-hockey.
For landsholdsspiller i kørestolsrugby Sofie Skoubo handler problemstillingen ikke kun om de etablerede landsholdsstjerner, men i lige så høj grad om vækstlaget.
- Den manglende støtte kan betyde, at mange unge, som har et alvorligt handicap og måske er gode til en sport, ikke kommer op på det højeste niveau, fordi de ved, at det er svært at få støtte og er bekymrede for, hvordan de skal klare det. I bund og grund handler det om, at vi skal give et økonomisk spark til parasporten, så vi kan udvikle flere atleter, der kan repræsentere Danmark, siger hun.