”Det her er mit mesterværk”

Pigskoene er placeret i startblokken. På tribunen hænger resten af landsholdet ud over gelænderet, så lyden kan nå helt ned til de røde baner.
Den danske trup på ti atleter er taget til VM i Dubai, hvor der skal dystes mod verdens bedste para-atleter indenfor atletikkens mange discipliner. Noa Bak-Pedersen er en af dem. Han stiller op i både 100m og 200m. Nu skal de mange timers træning helst vinde over Dubais kraftige varme, stærke sol og det mentale pres, det er at skulle præstere i så uvante omgivelser.

En magtdemonstration
Noa Bak-Pedersen har dyrket atletik i tre år og det er første gang, han deltager ved VM. Noas klasse hedder T37 og er for atleter med en svær grad af cerebral parese (spastiske lammelser).
At Noa dyster i netop denne klasse, er konsekvensen af den start, Noa fik på livet. En start, der var alt andet end en hjælp til at få et godt afsæt. 23-årige Noa er født med en hjertefejl og fik som to-årig en blodprop i hjernen og en i hjertet. Det har betydet, at Noa i dag er spastisk lammet i den ene side af kroppen. Som 3-årig fik Noa transplanteret et nyt hjerte og så har han ellers kæmpet for at være, hvor han er i dag.
- Jeg er handikappet på så mange måder. Udover at jeg er hjerneskadet, så har jeg også fået nyt hjerte, og det gør, at jeg kronisk syg. Og når jeg så også er spastiker oveni, så kræver det bare en helt vild dedikation. Jeg skal hele tiden huske at holde mig rask, for jeg ER syg. Og det her med at skulle bygge ovenpå noget, der er sygt… det er en magtdemonstration for mit vedkommende. Det er virkelig at kæmpe mod sin egen krop, forklarer Noa.

Starten går
Der er nu helt ro på stadion. Startskuddet lyder, men Noa får ikke den start, han havde ønsket og trænet frem mod. Han trækker alt, hvad han kan, men går ikke videre til finalerunden. En skuffet Noa må forlade stadion uforløst.
- Jeg kom ikke hurtigt nok fra start. Sådan er det. Man skal stå ved sine nederlag og man skal stå ved sine sejre. Tiden er 13,08 og det er ikke acceptabelt i mit hoved, fortæller Noa, der har en personlig rekord på 12,88.
Noa Bak-Pedersen er godt klar over, at det er sin sag at løbe mod verdens absolutte top. Af samme årsag er det også hans egen rekord, han måler sig mod, og tilfredsheden er derfor langt større, da Noa senere på ugen løber sæsonens bedste tid i 200 m løbet. Heller ikke her var det dog nok til en finalerunde, men præstationen er godkendt af atleten selv. Og det er det, der tæller for den fremadrettede træningsmotivation.

Livsglæde og seriøsitet
Udenfor stadion venter trænere, holdkammerater og ikke mindst Noas familie. De er taget helt til Dubai for at bakke op om deres søn og hurtigt får de krammet et smil frem, der kan overskygge skuffelsen.
Noa Bak-Pedersens positive indstilling til livet sidder i det hele taget dybt i ham, og den får sin næring fra de konstante ture ind og ud af hospitalet til tjek og undersøgelser.
- Jeg synes, det er vigtigt at stoppe op og nyde alt det vi har. Vi har så travlt og det er som om, vi er så sultne, at vi glemmer alt det, vi har, mens vi har det. Lige indtil vi så mister det, og så er det for sent. Jeg har siddet i kørestol med nakkestøtte og nu er jeg her i dag til VM.

Drømmen forlænges
Som de fleste andre para-atleter, der dyrker idræt på topniveau, så drømmer Noa også om en dag at opleve de Paralympiske Lege. Men med det stærke felt af løbere til VM i Dubai, ligner det, at drømmen skal udsættes til Paris 2024. Til gengæld skal der nu eksperimenteres med længdespring, når sæsonen går i gang igen til foråret. Både fordi interessen og lysten er der, men også for at udvide paletten af discipliner, der kan give en billet til PL. Men lige nu står den på vintertræning.