Ny Klub: Skærpede sanser på Amager

Hvordan kom I i gang med blindejudo?

For ca. to år siden var vi en gruppe af trænere og synshandicappede judokæmpere der besøgte en svenske sommerlejr for blinde, hvor vi hvordan det svenske blindelandshold i judo trænede. Det var superinteressant.  

Det var fascinerende at se, for når seende kæmper mod hinanden, har de afstand til hinanden, så der er hele tiden nogle pauser. Når blinde kæmper, har de hele tiden fat, og det gør at kampen bliver mere livlig, fordi man hele tiden angriber hinanden.

I dag har vi et hold med otte deltagere, samtidig med at flere og flere blinde og svagtseende går til judo på almindelige hold. 

Er der særlige tiltag I har måtte lave i forhold til målgruppen af blinde og svagtseende?  

Ja, at vi henter deltagerne på Lergravsparken metrostation og følger dem ned i klubben, for så overvinder vi den barriere det er for nogle blinde at komme ud til os.

I selve træningen er det væsentligste, at man tager udgangspunkt I at folk ikke kan se hvad man laver. Det tænker man normalt ikke over som træner, så det er en rutine man skal ud af.

Så først italesætter jeg hvad man gør, f.eks. at nu tager vi højre arm frem og tager fat i modstanderens revers. Derefter kan jeg komme over og justere på judokæmperens position, og til sidst, hvis der er nogen der ikke har forstået det, går jeg over og viser det.

Er judo for blinde og svagtseende i vækst i Danmark?

Ja, der breder sig en nysgerrighed omkring blindejudo som ringe i vandet. I Dansk Judo og Ju-Jitsu Union laver vi laver nogle kurser, hvor vi uddanner trænere I, hvordan de overkommer nogle af de barrierer der er. Og heldigvis er det er meget lidt en klub skal gøre, for at en blind eller svagtseende får lige så meget ud af at træne, som en der kan se.

Hvad oplever du, at blinde og svagtseende får ud af at gå til judo?

Jeg kan se, at deres balance bliver bedre. Nogle gange kører jeg med dem i metroen og kan se, at de ikke behøver holde fast længere. De står meget stabilt. Vi arbejder også med blandt andet kolbøtter og rullefald, og det giver dem en sikkerhed, når de bevæger sig rundt.

De arbejder med deres andre, skærpede, sanser, og under træningen oplever jeg, at de er vildt fokuserede og udvikler sig fra gang til gang. De kan de sagtens være med. Vi havde en del judokæmpere til graduering her til december, og de klarede det rigtig flot, og kunne en masse god judo.