Parasport Danmark logo hvid.png

Hovedsponsorat

I Parasport Danmark arbejder vi med tre niveauer af støtte: Hovedsponsorater, partnersponsorater og medlemsskab af virksomhedsklubben Team Parasport.

Et hovedsponsorat i Parasport Danmark er defineret som et organisations-, elite- (herunder de Paralympiske Lege) og breddesponsorat (herunder Special Olympics).

I praksis indebærer det aktivitetsstøtte til følgende områder:

  • støtte til brug for forberedelser og deltagelse i de Paralympiske Lege, herunder støtte til de sportslige forberedelser (træningssamlinger, nationale og internationale stævner for Parasport Danmarks eliteidrætsudøvere)
  • udvalgte regionale og landsdækkende idrætsaktiviteter inden for Parasport Danmarks breddeaktiviteter.

Hovedsponsoratet indeholder følgende elementer:

  • eksponering/logoprofilering
  • hospitality – bl.a. studietur til PL
  • human ressource – bl.a. brug af Parasport Danmarks eliteidrætsudøvere i virksomhedens egne arrangementer.

Hovedsponsoratet omfatter p.t. tre hovedsponsorer: Elsass Fonden, JYSK og Pressalit A/S.

JYSK har været hovedsponsor for Parasport Danmark siden 1989 - aftalen er en af de længstvarende samarbejdsaftaler i sportens verden.

Pressalit er i den store offentlighed kendt for sine toiletsæder og har siden 1975 samtidig udviklet fleksible og justerbare køkken- og badeværelsesløsninger, der kan tilpasses og bruges af alle uanset funktionsevne.

Elsass Fonden er en privat fond, der arbejder for bedre vilkår for mennesker med Cerebral Parese – bl.a. via idræt og bevægelse. Dette skal ske over en bred front – fra forskning over formidling af nutidig viden til direkte støtte til institutioner, foreninger og den enkelte.

 

Yderligere information
Direktør Ivan Løvstrup
Tlf. 24 60 40 60
Mail: ivl@parasport.dk