Parasport Danmark logo hvid.png

Arv, gaver og indsamling

Giv muligheder og livskvalitet videre: Med et testamente kan du give en gave for livet og være med til at sikre større livskvalitet og flere idrætsmuligheder for mennesker med handicap.

Arv, gaver og indsamling

At kunne være fysisk aktiv og indgå i sociale fællesskaber med andre er vigtigt for alle mennesker, men det er særlig betydningsfuldt for mennesker, der er enten fysisk eller kognitivt udfordrede. Det giver livsglæde, et socialt netværk og træning, der er med til at øge graden af selvstændighed og selvhjulpenhed i dagligdagen. Med andre ord kan det at kunne tage del i idrættens foreningsliv få en livsændrende betydning for mennesker med handicap.

I Parasport Danmark arbejder vi hver dag for at kunne give endnu flere børn, unge, voksne og ældre den mulighed i tilpassede rammer, så der er plads til alle uanset behov. Det gør vi bl.a. ved at rådgive og hjælpe vores mange medlemsklubber med at uddanne deres trænere til opgaven, ved at etablere landsdækkende turneringer, forbunds- og danmarksmesterskaber og ved at lave tværgående aktiviteter som idrætsfestival for idrætsudøvere med udviklingshandicap og sportslejr for ikke-idrætsaktive, der gerne vil have hjælp til at komme i gang.

Mange af vores aktiviteter kræver både menneskelige ressourcer og økonomisk støtte for at kunne føres ud i livet, og derfor kan donationer og arv gøre en stor forskel og være det, der gør, at vi kan etablere et konkret nyt tilbud.

Derfor bør du oprette et testamente
De fleste kan med fordel oprette et testamente, der sikrer, at de selv bestemmer over den formue, de efterlader sig. Det kan både være i forhold til pengebeløb eller særlige genstande, som har en særlig affektionsværdi. Det kan også være, at du ønsker at støtte en bestemt forening eller sag med en del af din arv.

Når du opretter et testamente, kan du i vid udstrækning selv bestemme, hvordan arven fordeles. Dog er din ægtefælle og dine eventuelle børn såkaldte tvangsarvinger, så de har krav på at arve en fjerdedel af din formue. Resten bestemmer du selv over.

HJÆLP TIL OPRETTELSE AF TESTAMENTE

Hvis dine ønsker om din arvefordeling er meget enkle, kan du selv skrive dit testamente. Det gælder f.eks. hvis du vil efterlade alt til en bestemt person eller velgørenhedsorganisation. Det er dog vores anbefaling, at du får hjælp så du er sikker på, at dine ønsker i testamenteret er juridisk holdbare, og at testamentet ikke kan misforstås. Uanset hvad du vælger, skal testamentet være skriftligt og underskrives af en notar eller af to vidner.

Du kan få gratis råd og vejledning til oprettelse af et testamente hos:

Dit testamente vil være gratis at oprette, når du donerer arv til os i dit testamente. I så fald skal Parasport Danmark indsættes i testamentet som hel eller delvis arving. Arv, der tilfalder Parasport Danmark, beskattes ikke, men går ubeskåret til parasporten.

 

DET GODE TESTAMENTE

Du har også mulighed for at få råd og vejledning til oprettelse af testamente hos Danske Familieadvokater eller Danske Arveretsadvokater, da vi har indgået en aftale med Det Gode Testamente.

Logo - Vi er med i Det Gode Testamente

Det Gode Testamente er et samarbejde mellem mere end 40 af landets velgørende organisationer og Danske Arveretsadvokater samt Danske Familieadvokater.

Det Gode Testamente tilbyder gratis vejledning om arv og testamente både telefonisk og skriftligt. På deres hjemmeside finder du gode råd og information om at skrive testamente og eventuelt betænke en velgørende organisation.

Få tilskud
Vælger du at tilgodese Parasport Danmark i dit testamente, kan du få op til 5.000 kr. i tilskud til advokatregningen. Tilskuddet gives på følgende vilkår:

  • Fakturaen skal udstedes direkte til Parasport Danmark
  • Parasport Danmark modtager kopi af det notarpåtegnede testamente
  • Der skal være tale om en reel indsættelse af Parasport Danmark. Hvis indsættelse af Parasport Danmark f.eks. er betinget af, at de øvrige arvingers arv ikke bliver begrænset, eller at Parasport Danmark kun skal arve, hvis alle øvrige arvinger er afgået ved døden, giver Parasport Danmark ikke tilskud.

Gaver og indsamling

Gaver
Gaver på beløb op til kr. 16.600 (2020) til Parasport Danmark kan trækkes fra på selvangivelsen. Gaver og bidrag til Parasport Danmark kan indbetales til Sparekassen Kronjylland på reg. 6191 kontonr. 0012300743.

Husk at anføre CVR- eller CPR-nr.

Indsamling
Organisationens indsamlinger foregår via hjemmeside/donationsmodul (www.parasport.dk) og sociale medier (Facebook). De indsamlede midler modtages via mobile betalingsløsninger og kontooverførsel.

 

Yderligere information 
Direktør Ivan Løvstrup
Tlf. 24 60 40 60
Mail: ivl@parasport.dk