Parasport Danmark logo hvid.png

Medhjælper til IT-afdelingen i Parasport Danmark

Parasport Danmark søger en alsidig medhjælper, der skal understøtte IT-afdelingens kontorassistent i 14 timer om ugen gerne med start den 1. juli 2020 eller hurtigst muligt derefter.

Parasport Danmark er et specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund (DIF), der arbejder for at fremme motions- og konkurrenceidræt for personer med handicap, bl.a. ved at initiere, støtte og kvalificere nye aktiviteter og tilbud i klubber over hele landet.

Parasport Danmarks IT-afdeling varetager udover den daglige IT-drift i forbundet også flere og flere idrætsrelaterede opgaver, og derfor søges en medhjælper til at støtte og samarbejde med afdelingens kontorassistent omkring udførelsen af disse.

Dine arbejdsområder:

  • At understøtte kontorassistenten i udførelsen af arbejdsopgaver
  • herunder bl.a. referatskrivning i forbindelse med div. møder, og
  • skriftlig kommunikation på e-mail på både dansk og engelsk
  • At assistere kontorassistenten i forberedelsen af RaceRunning Camp & Cup

Dine evner og færdigheder:

  • Du har gode skriftlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk
  • Du har et godt kendskab til Microsoft Office, herunder særligt Word og Excel

Vi forestiller os, at du enten er studerende på en videregående uddannelse eller søger et supplerende arbejde à 14 timer om ugen, som fordeles på 2-3 hverdage efter aftale. Det vigtigste er, at du interesserer dig for mennesker og kan lide både at samarbejde og arbejde selvstændigt omkring løsningen af kommunikative og administrative opgaver relateret til IT og idræt for personer med handicap.

Vi tilbyder til gengæld:

  • En spændende og alsidig stilling i en organisation i udvikling
  • Et positivt og mangfoldigt arbejdsmiljø med godt humør og plads til alle

Arbejdssted: Idrættens Hus, Brøndby
Løn: 124,38 kr./time (jf. Statens Lønoversigt, studerende).
Derudover tilbyder vi personalegoder som fri kaffe/te, frugtordning, og brug af fitness faciliteter.

Ansøgning sendes på mail til gol@parasport.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Parasport Danmarks IT-chef, Mansoor Siddiqi på tlf. 40 84 24 57.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, når vi modtager ansøgninger fra egnede kandidater.