Parasport Danmark logo hvid.png

Klar til rampelyset

Efter en stor gennembrudssæson venter de Paralympiske Lege i Tokyo ret forude for rytteren Tobias Thorning Jørgensen. Succesen i 2019 har lært den tilbageholdende verdensetter at acceptere, at det er slut med at gemme sig.

Klar til rampelyset

20-årige Tobias Thorning Jørgensen bader i succes. Ombord på superhesten Jolene, som han har fået stillet til rådighed af LEGO-familien, der sågar sørger for opstaldning på et af verdens bedste dressurcentre, Blue Hors i Randbøll, har Tobias gennem det seneste år cruiset sig til guld, hæder og anerkendelse i en lind strøm af vinderchampagne. På kort tid er landsholdets yngste rytter blevet første mand på holdkortet, når landstræner Astrid Gemal skal sammensætte den danske trup til PL i Tokyo.

Hvis du fristes til at tro, at Tobias nyder en småforkælet og feteret tilværelse i centrum af dansk ridesport, har du kun delvist ret. Han er sky og beskeden på grænsen til selvudslettende og ikke sen til at konstatere, at han er heldig og privilegeret at være i den position, han er. Han er typen, der meget hellere vil tale om det team, han har bag sig, end om sit eget talent, viljestyrken og de utallige timer, han lægger i at nå til tops. Og han lægger ikke skjul på, at det stadig er en stor personlig overvindelse at tilpasse sig den opmærksomhed, der er fulgt i kølvandet på de flotte resultater.

- Det er meget uvant for mig. Jeg har altid været en outsider. Selvom det er rigtig fedt med anerkendelsen, har det været svært for mig pludselig at skulle forholde mig til medierne og interessen fra en masse mennesker, jeg ikke kender. Jeg vil jo bare gerne ride, siger Tobias.

Samtidig forstår han, at det er en del af pakken, og han glæder sig, at parasporten er mere eksponeret end nogensinde før.

- Så vil jeg bruge min platform til at sætte mere fokus på mit bagland. På min familie, mit team, mine sponsorer og Parasport Danmark. Min ridning er et stort puslespil, og puslespillet kan ikke gå op, hvis der mangler en brik, konstaterer han.

Ude på landet

Siden han var fire år, har Tobias boet i landsbyen Hejls syd for Kolding. Det er her, Parasport en fredag i januar møder det nyeste stjerneskud på den danske dressurscene efter Tobias’ formiddagslektioner på VUC i Kolding og inden dagens træning i Randbøll.

Der er beskedne 437 indbyggere i Hejls fordelt på ca. 100 husstande, og det er ikke svært at lokalisere Tobias, der bor hjemme hos sine forældre Line og René. Huset er ved første øjekast gemt bag en enorm Equi-Trek hestetransporter og to mellemstore varevogne, der giver et kraftigt praj om, at paradressur er en del af familiens DNA. Det lyder både idyllisk og ideelt – og det har det også været i mange år, siger Tobias – men et rødt og hvidt Til Salg-skilt i vejkanten afslører, at familien er på vej videre.

- Vi har ikke længere hestene herhjemme. VI har fået mulighed for, at de står hele året ude på Blue Hors. Derfor vil vi meget gerne tættere på dem og samtidig finde noget, hvor Tobias har mere plads til sig selv, siger Line Thorning Jørgensen, der, der altid er ved Tobias’ side til træning og stævne, og også er med under interviewet i dag.

Klasseheste i luksusrammer

Det er nu anden vinter, at mor og søn nyder godt af faciliteterne på Blue Hors, og hvis man er i tvivl om, hvad verdensklasserammer kan betyde, er Tobias’ formidable 2019-sæson i hvert fald et stærkt salgsargument.

- Det er jo ren luksus. Det er et fantastisk setup bl.a. med opvarmet hal, så der er rart at være. Og så er alle derude så ekstremt hjælpsomme. Vi føler, at vi helt naturligt får lov til at være en del af deres team og bruge deres kompetencer, og det betyder rigtig meget for, at vi kan være med på det her plan, siger Tobias.

Den gyldne mulighed er ikke kommet ud af det blå. Et langvarigt venskab med LEGO-arving Thomas Kirk Kristiansen og hans kone Signe, der har en stor interesse i heste og ridesport, har åbnet dørene til Blue Hors.

- Uden Thomas og Signe tvivler jeg stærkt på, vi havde fået de her oplevelser. Det havde vi ikke haft heste til. Jeg ser dem som min anden familie, og det er et fantastisk venskab, lyder det fra Tobias.

Kimen til venskabet blev lagt i 2009, forklarer Line:

- De (Thomas og Signe Kirk Kristiansen, red.) havde en hest for mange år siden, som ikke lige passede ind i deres kasser. Så havde jeg en veninde, der arbejdede derovre, som sagde at hun kendte mig, og det kunne være, at den lige passede til mig. Det hele gik bare op i en højere enhed, og så har det holdt ved lige siden, siger Line, der bl.a. deltog ved PL i London på den svenske varmblodshest, der hed Di Caprio.

Født til paradressur

Det er også Thomas og Signe Kirk Kristiansen, der i dag stiller Jolene Hill til rådighed for Tobias – og ejer Lines konkurrencehest Don Alivan. Men talentet løber i Thorning Jørgensen-blodet.

- Min første pony stod klar til mig, da jeg blev født, så stien var ligesom lagt, konstaterer Tobias.

- Men det skulle du altså ikke nyde noget af. Du ville spille fodbold og køre cross. Hestene lugtede, og det tog alt for meget tid at ride. Jeg tror også, du var mættet af det, for du var jo altid med mig rundt til træning og alverdens i barnevognen, siger Line, der selv har deltaget ved PL tre gange som paradressurrytter.

Min krop kunne ikke holde til at være springrytter mere. Jeg lå efterhånden mere på jorden, end jeg sad i sadlen.



Men pludselig en dag var interessen der.

- Jeg tror, du var seks år, da du kom og sagde, at nu ville du altså gerne have en hest. Og så eskalerede det ligesom derfra og én pony blev til tre, fortæller Line.

I starten gjorde Tobias sig som springrytter. På det tidspunkt var hans handicap, en unik afart af muskelsvind, endnu ikke blevet konstateret. Familien havde dog en mistanke om, at der var noget, der holdt Tobias tilbage fysisk.

- Selvom jeg har spillet masser af fodbold, har jeg aldrig været lige så hurtig som alle andre. Jeg har altid følt mig lidt anderledes, siger Tobias.

- Vi var godt klar over, at der var noget. I årevis rendte vi rundt til undersøgelser, for så hævede hans knæ og ankler op, så havde han skoliose-ryg og så videre. Selvom han elskede at gå til fodbold, fik han jo den ene strafomgang efter den anden, fordi han ikke var hurtig nok. Der var mange, der mistolkede det som dovenskab, så det var faktisk lidt en lettelse, da endelig fik lægens ord for, at der var en grund, fortæller Line.

Sygdommen gik for alvor i udbrud, da Tobias blev teenager, og så måtte han helt bogstaveligt sadle om.

- Min krop kunne ikke holde til at være springrytter mere. Jeg lå efterhånden mere på jorden, end jeg sad i sadlen. Heldigvis var det helt naturligt for mig at konvertere til dressur, siger Tobias, der leverede en lille sensation, da han som 13-årig klemte sig ind mellem landsholdsprofilerne Annika Lykke Dalskov Risum og Susanne Jensby Sunesen og vandt sølv i sin DM-debut på sin gamle springhest Space Fighter.

En uge efter fik hesten tarmslyng og døde, men Tobias’ dressurkarriere tog for alvor fart.

Hilde og Astrid

Da Tobias ledte efter en afløser for Space Fighter, kastede han sin kærlighed på Bruunholms Caribian. Hesten købte Thomas og Signe Kirk Kristiansen til Tobias i 2014, og hurtigt begyndte det nye makkerpar at gøre sig bemærket til stævner rundt om i Danmark.

Samtidig opbyggede ’Hilde’ og Tobias et tæt bånd.

- Den blev min bedste ven. Det er den stadig. Den er virkelig speciel. Den har så meget personlighed og så mange særheder, og hurtigt vidste jeg, at jeg kunne stole på den, lyder det fra Tobias.

Da Parasport Danmark ansatte Astrid Gemal som landstræner i paradressur i 2017 udtog hun Tobias til sin første EM-trup. Og han skuffede ikke i sin mesterskabsdebut i Göteborg, hvor han til tonerne af Europes 'Final Countdown' red feltets tredjebedste kür og hentede sin første internationale medalje.

Resultatet sendte for alvor Tobias Thorning Jørgensen ud af sin mors skygge.

- Det betød meget, at der kom en landstræner, der havde en tro på mig og så isoleret på mine kvaliteter. Jeg er jo nærmest vokset op på landsholdet, fordi jeg er min mors søn, og det var nok lidt svært at finde ud af den rolle, inden Astrid kom til, siger Tobias, der er glad for samarbejdet med landstræneren.

- Hun betyder rigtig meget. Vi kan godt være uenige, men hun er altid ærlig, og jeg sætter stor pris på hendes råd. Jeg bruger hende også rigtig meget til stævner, hvor jeg kan blive lidt nervøs og anspændt. Men så er hun rigtig god til at få mig til at slappe af ved at joke lidt med mig, forklarer han.

Astrid Gemal var også en støtte, da Tobias gennemgik sin hidtil hårdeste periode som rytter i kølvandet på EM-succesen i 2017.

Først blev Hilde skadet, og i februar 2018 forvandlede en ganske normal træningssession på Don Alivan sig pludselig til et regulært mareridt, da hesten blev bange og gav sig til at bukke voldsomt. Knap 30 dramatiske sekunder senere blev Tobias smidt af hesten, og da han for øjnene af sin mor ramte jorden ”som en sæk kartofler” gav det brud på lårben, korsben, bækken og venstre arm.

- Jeg kan ikke huske så meget, men det første, jeg sagde, var at jeg vist ikke kom i byen den aften, husker Tobias, der fik et opmuntrende besøg af landstræneren, mens han fortsat var indlagt efter ulykken.

Astrid Gemal kunne bl.a. berolige Tobias Thorning med, at der var længe til efterårets VM i USA, og at han havde god tid til at komme sig helt og ride sig på holdet. Men sådan skulle det ikke gå. Bedst som Tobias var tilbage i omdrejninger, blev Hilde igen skadet.

Det kostede VM-deltagelsen og satte gang i fremtidstankerne hos Tobias.

- For at være helt ærlig tænkte jeg ”fuck det her”. Nu er gider jeg ikke mere. Jeg spillede også Counter-Strike på et godt hold, og jeg overvejede seriøst, om jeg hellere skulle satse på det, fortæller han.

Det gjorde han ikke. Heldigvis. I stedet nåede han frem til den erkendelse, at tiden var moden til at finde en ny hest, mens Hilde skulle ”ud og gøre en anden en glad”:

- Jeg måtte tage en svær beslutning og erkende, at Hilde ikke kunne det, jeg gerne ville. Hvis jeg skulle ride mig helt til tops, skulle jeg finde en ny hest.

For at være helt ærlig tænkte jeg ”fuck det her”. Nu er det nok, og jeg gider ikke mere.

Mod Tokyo på Jolene

Endnu en gang var det Thomas og Signe Kirk Kristiansen, der stod klar med en løsning. Den danske varmblodshest Jolene Hill fra Blue Hors var dog lidt en overvindelse i starten.

- Ulykken fyldte rigtig meget, da vi ledte efter en ny hest. Jeg var nervøs. Men jeg vidste også, at Signe havde haft Jolene i et halvt år, og det var med til at overbevise mig om, at jeg kunne håndtere den, siger han.

Med førstepladser i samtlige makkerparrets starter siden foråret 2019 må man sige, at han fik ret. Og nu ligner Tobias og Jolene det bedste bud på en dansk dressurmedalje ved de Paralympiske Lege i Tokyo.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at få den oplevelse at ride ind på banen for Danmark til et PL, og jeg tager helt klart derud for at vinde. Det bliver fucking hårdt, og jeg ved også, at det vil kræve noget ekstra af mig både på og uden for banen. Med de ambitioner, jeg har, og med så mange mennesker, der ofrer så meget for, at jeg får den her mulighed, så vil jeg gøre alt for at leve op til forventningerne, siger han.

Forberedelserne er han i fuld gang med.

- Det handler om at holde Jolene frisk og skarp, så jeg kommer ikke til at ride så mange stævner i år. I stedet har jeg fokus på at optimere min egen krop, så jeg får bedre motorik og balance på hesten. På sigt skal jeg kunne stå op, sidde baglæns og lave mavebøjninger på den, forklarer Tobias.

Mentalt forbereder han sig også på sit livs udfordring.

- Jeg ved godt, at jeg ikke kan gemme mig til et PL. Min mor gør meget ud af at snakke med mig om, at vi skal betragte det som et almindeligt stævne. Et stort stævne med flere mennesker og over længere tid, men stadig et ridestævne. Og så skal jeg bare gå ind i min egen lille ridehal, når det gælder, slutter han.

BLÅ BOG

Navn: Tobias Thorning Jørgensen

Alder: 20 år

Handicap: Muskelsvind

Bopæl: Hejls

Sportsklasse: Paradressur, Grad III

40 Internationale starter, 23 sejre

Tobias THORNING JØRGENSEN om…


Disciplinen kür
- Det fungerer aldrig rigtig for mig. Det kan være vanvittigt flot, men også virkelig kikset. Jeg kommer altid enten foran eller bagved. Jeg tror aldrig, jeg har redet den kür, der er aftalt på forhånd.

Det værste ved dressur
- At pudse mine ridestøvler. Det er fandeme træls.

At være på landsholdet med mor:

- Det er vildt fedt. Hun har jo altid været med omkring holdet og mig. Det er fedt, at vi får nogle af de her oplevelser sammen. Hun er en stor del af mit team. De andre har en træner, en mental coach og en hestepasser og det ene og det andet. Jeg har min mor, der bare er det hele.