Parasport Danmark logo hvid.png

Special Olympics Skolefodboldstævne

Parasport Danmark inviterer årligt specialskoler og specialklasser til Special Olympics Skolefodboldstævne i Brøndby og Silkeborg.

Parasport Danmarks Skolefodboldstævne for specialskoler og specialklasser har været en fast tradition siden 2000.
Parasport Danmarks Skolefodboldstævne for specialskoler og specialklasser har været en fast tradition siden 2000.

Skolefodboldstævnet afvikles udendørs, hvor holdene inddeles i niveauopdelte puljer, så alle hold kan være med og få en god oplevelse. Stævnet har været afholdt siden år 2000, og i 2023 deltog 91 hold.

Deltagerne er piger og drenge med udviklingshandicap, ADHD, autisme og lignende i alderen 6 til 18 år fra specialskoler og specialklasser. I 2024 er det muligt at tilmelde hold i to forskellige turneringer:

  • 8:8 for blandede hold med både drenge og piger* i alderen 12-18 år. Et hold består af maks. 12 spillere. 
  • 5:5 for blandede hold med både drenge og piger* i alderen 6-13 år. Et hold består af maks. otte spillere. 

* Det er ikke et krav, at begge køn er repræsenteret på holdet. Det er derfor tilladt at deltage med både blandede hold eller rene drenge-/pigehold. 

Holdene inddeles i puljer i forskellige niveauer - information herom sendes til kontaktpersonen, når stævnet nærmer sig. Antal kampe og varighed af kampene afhænger af tilmeldte hold. 

Skolefodboldstævnet afvikles i Silkeborg (Søholt Idrætspark, Ansvej 116, Silkeborg) den 8. maj og i Brøndby (Brøndby Stadion 10, Brøndby) den 15. maj 2024 fra kl. 09.30-14.00.

Tilmeldingen til begge stævner åbner 15. august 2023 her på siden. 
Tilmeldingsfrist: 22. marts 2024. 

Deltagergebyr: 600 kr. pr. 8:8-hold og 350 kr. pr. 5:5-hold.

Regelsæt: Der spilles efter de officielle regler for 8:8 og 5:5 med enkelte tilpasninger. Download regelsættene her: 8:8 – 5:5

 

Kontakt:

Idrætskonsulent Stine Sloth Jensen 
Tlf.: 61 18 57 03
Mail: ssj@parasport.dk

 

 

Special Olympics Skolefodboldstævne afvikles i samarbejde med