Jubilæums Logo Til Parasport.Dk

Sportsskole i Varde 2021

Sportsskolen i Varde inviterer til fire dage i sommerferien med masser af idræt, aktiviteter og sjov i fællesskab med andre børn og unge med handicap.

Sportsskole i Varde 2021

Læs om sportsskolen i Varde og tilmeld dig nederst på siden (tilmeldingen åbner den 7. april, og tilmeldingsfrist er den 15. juni 2021).

Tidspunkt: Uge 28, tirsdag den 13. juli – fredag den 16. juli 2021, kl. 09.45-14.30.

Sted: Vrenderupvej 40C, 6818 Årre.

Idrætter: Om formiddagen kan deltagerne vælge mellem fodbold, gymnastik & leg og håndbold, og om eftermiddagen er der fællesaktiviteter for alle (skydning, ridning og svømning).

Arrangører: Sportsskolen i Varde arrangeres af Helle Skytteforening i samarbejde med andre lokale foreninger.

Deltagere: Sportsskolen i Varde er for børn og unge i alderen 6-17 år med handicap (f.eks. udviklingshandicap, fysisk handicap, synshandicap, autisme eller ADHD). Deltagere med et personligt hjælperbehov skal have egen hjælper med.

Deltagergebyr: Det koster 500 kroner at deltage på sportsskolen inkl. kostordning (betalingsoplysninger følger efter tilmelding). Alle deltagere modtager sportsskolepakken, der består af en t-shirt, drikkedunk, ”årets ting”, sportsskolediplom og medalje.

Transport og forplejning: Transport til og fra sportsskolen er hjemmets ansvar. Forplejning er inkluderet i deltagerprisen. Ledsagere kan tilkøbe kostordning for 240 kroner. Det er ikke tilladt at medbringe egne mad- og drikkevarer i Helle Hallen (ved allergener, kontakt sportsskolelederen).

Sportsskoleleder: Stine Mathiasen, e-mail: stinem@thiasen.com, tlf.: 31 48 38 41