Parasport Danmark logo hvid.png

Odense

Odense

Kørestolsrugbyklubben, Valhalla Warriors i Odense inviterer til 4 dages Sportsskole med masser af idrætsaktivitet, sjov og ballade - sammen med andre børn og unge i skolealderen.

Uge 27
Tirsdag den 2. juli til-og-med fredag den 5. juli (4 dage)
Alle dage kl. 9.30 -14.30

Tilmeldingsfrist inden 1. juni 2019

Kontaktoplysninger:
Sportsskoleleder
Christina Wedel
Telefon: 40 15 51 61
E-mail: christina_wedel@live.dk

Facebook:
Sportsskolen Odense 2019 For Børn & Unge
https://www.facebook.com/groups/616382812116373/

 

Læs om Sportskolen i Odense før du tilmelder!

Tilmelding nederst på siden

 


HVEM
Piger og drenge i skolealderen ca. 6-17 år med handicap eller funktionsnedsættelse.
Eksempelvis:

  • generelle indlæringsvanskeligheder eller udviklingshæmning, hjerneskader eller diagnoser inden for ADHD- og autismeområdet.
  • fysisk funktionsnedsættelse som CP, Rygmarvsbrok, muskelsvind eller andre bevægelseshandicaps
  • blinde eller svagsynede.

Deltagere, som har et personligt hjælperbehov, skal have sin egen hjælper med.
Eksempelvis hvis der er brug for hjælp til toiletbesøg, spisning, omklædning eller hvis deltageren har særlige udfordringer med at være sammen med andre børn/unge…

Deltagerne kan tilmeldes privat eller sammen med deres Skole, SFO eller fritidsinstitution.
Vi benytter online indskrivning. Klik på tilmeldingsknappen.

Vil du tilmelde mere end én deltager – så vælg ”Institution” i tilmeldingen…
Saml alle informationer om de deltagere, du vil indskrive.
Se spørgsmålene her (PDF).
Hver gang du er færdig med én deltager – så vælger du bare ”lav en ny tilmelding til samme institution” – og du sparer at indskrive alle kontaktinformationerne igen og igen…
Skal du indskrive flere deltagere på et senere tidspunkt – så skal du starte forfra og indskrive kontaktinformationerne igen…

Vi har god normering med ca. 6 deltagere pr. instruktør.

Personlige hjælpere, forældre eller pædagogisk personale skal ikke betale for deltagelse.
Vi forventer, at alle møder omklædte og klar til at være med i idrætterne/aktiviteterne, hvor det giver mening.

Arrangører:
Sportsskolen arrangeres af Valhalla Warriors Kørestolsrugby i Odense i samarbejde med Parasport Danmark.

HVAD
Deltagere skal vælge én linje, som følges hver formiddag – den samme idrætslinje alle dage..

  • Fodbold og håndbold – for gående
  • Multisport (Gymnastik, rytmik & leg) – for ALLE
  • El-hockey & og RaceRunning – for deltagere med nedsat fysisk funktion

NB!
Idrætsholdene oprettes ved minimum 6 deltagere. Hvis ikke linjen oprettes, gives deltageren besked og deltagergebyret kan refunderes, såfremt deltageren ikke ønsker at deltage på en af de andre linjer.
Vi tilstræber at funktionsopdele på idrætterne – til alles bedste, både fagligt og socialt.

Hver eftermiddag har vi særskilt Aktivitetsprogram, hvor deltagerne får mulighed for at prøve noget helt andet, og lære nogle andre at kende.

Hver morgen og hver eftermiddag starter og slutter vi fælles alle sammen i hallen. Vi slutter af i hallen, på atletikbanen eller boldbanerne afhængigt af dagens program og vind og vejr.

Program, foreløbigt:

Tid Tirsdag 2/7 Onsdag 3/7 Torsdag 4/7 Fredag 5/7
9.45 Velkomst og Fælles start i hallen
10.00 Din idræt Din idræt Din idræt Din idræt
12.00 Frokost – enten egen medbragt eller selv købe i SDU-kantinen
13.00 Prøv noget andet – Særskilt Aktivitetsprogram arrangeres. Opvisning i hallen for alle -også for forældre / pårørende.
Medalje- og diplomoverrækkelse, alle deltagerne kaldes op ved navn.
Kage
14.00 Fælles afslutning.
14.30 SLUT


HVOR
I de fantastiske idrætsfaciliteter på Syddansk Universitet (SDU).
Adressen er: Campusvej 55, 5230 Odense (M).
Uge 27: tirsdag den 2. juli til-og-med fredag den 5. juli (4 dage)
Alle dage kl. 9.30 -14.30.
Endeligt program sendes til de tilmeldte – midt i juni måned.

PRIS
Pris kr. 500,- pr. deltager som inkluderer sportsskolepakken.
Betaling sker ved bankoverførsel (EAN-opkrævning for institutioner).
Betalingsoplysninger følger i det mail-svar, som udgives efter I har indskrevet Jer.
Vi kan optage 75 deltagere.
Pladserne fordeles efter ”først til mølle” princippet.

Mad og drikke
Deltagerne kan selv medbringe mad og drikke, eller købe i SDU-kantinen.

Økonomisk støtte
Valhalla Warriors ansøger donationer og sponsorater lokalt.
Parasport Danmark bidrager økonomisk og praktisk til Sportsskolen.

Fotografering til offentliggørelse
Vi vil gerne fotografere deltagerne på Sportsskolen – og måske også optage små filmbider. 
Vi vil bruge billeder og film i foreningsregi og i Parasport Danmark – til foldere, invitationer og omtaler af idrætsaktiviteter for børn og unge på hjemmesiden og på Facebook.

Som følge af Persondatalovgivningen, GDPR skal vi indhente samtykke for fotografering og brug af billeder – dette sker i forbindelse med tilmeldingen. Det har stor betydning for os, at I vil give os lov til at bruge billeder af Jeres barn.

På forhånd tusind tak.

Vi inviterer også pressen og håber på besøg med god omtale i medierne lokalt...


Vi glæder os til at se dig!