Parasport Danmark logo hvid.png

Holstebro

Holstebro

Holstebro Svømmeclub, Holstebro Gymnastikforening, Holstebro Boldklub og Holstebro Badmintonklub inviterer til 4 dages sportsskole med masser af idræt, aktiviteter, sjov og ballade sammen med andre børn og unge i skolealderen med handicap eller funktionsnedsættelse.

Uge 28
Tirsdag den 7. juli - fredag den 10. juli 2020.
Alle dage kl. 9.00 -15.00

Tilmeldingsfrist 1. juni 2020

Kontaktoplysninger, sportsskoleleder:

Før sportsskolen:
Mikael Aaes Lykke. Tlf.: 31722082. Mail: mikaellykke@live.dk

Under sportsskolen:
Lene Rønn Sørensen. Direkte tlf.: 96116964, afdeling tlf.: 96116930. Mail: lrs@holstebro.dk

 

Læs om Sportskolen i Holstebro før du tilmelder!

Tilmelding nederst på siden

 


HVEM
Piger og drenge i skolealderen 6-17 år med handicap eller funktionsnedsættelse, f.eks. børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder, udviklingshæmning, hjerneskader eller diagnoser inden for ADHD- og autismeområdet, eller med fysisk funktionsnedsættelse som CP, rygmarvsbrok, muskelsvind eller andet bevægelseshandicap.

Deltagere, som har et personligt hjælperbehov, skal have sin egen hjælper med.
F.eks. hvis der er brug for hjælp til toiletbesøg, spisning, omklædning eller hvis deltageren har særlige udfordringer med at være sammen med andre børn/unge. Forældre, pædagogisk personale og personlige hjælpere deltager gratis.

Deltagerne kan tilmeldes privat eller sammen med deres Skole, SFO eller fritidsinstitution.
Vi benytter online indskrivning. Klik på tilmeldingsknappen i bunden af siden.

Vil du tilmelde mere end én deltager, så vælg ”Institution” i tilmeldingen. Hver gang du er færdig med én deltager, så kan du vælge ”lav en ny tilmelding til samme institution”. På den måde sparer du at indskrive basiskontaktinformationerne igen og igen. Hvis du på et senere tidspunkt vil indskrive flere deltagere, skal du starte fra begyndelsen.

Sportsskolen arrangeres af Holstebro Svømmeclub, Holstebro Gymnastikforening, Holstebro Boldklub og Holstebro Badmintonklub i samarbejde med Parasport Danmark.

HVOR
Idrætscenter vest, Mozartsvej 5, 7500 Holstebro (fodbold, gymnastik, badminton og fælles eftermiddagsaktiviteter) og Holstebro Badeland, Jeppe Schous Gade 12, 7500 Holstebro (svømning – deltagerne vil blive fragtet til Idrætscenter vest til eftermiddagsaktiviteterne).

HVORNÅR
Uge 28 fra tirsdag den 7. juli til fredag den 10. juli. Alle dage kl. 9.00 -15.00.

HVAD
Deltagerne skal vælge én idræt, som han/hun følger hver formiddag. Om eftermiddagen har vi et fælles aktivitetsprogram, hvor der er mulighed for at prøve noget andet og lære nogle andre at kende. Hver dag slutter vi fælles af.

Deltagerne kan vælge én af følgende idrætter om formiddagen (samme idræt hver dag):

  • Fodbold – for gående
  • Svømning – for gående
  • Gymnastik og bevægelse – for gående
  • Badminton – for gående

Idrætsholdene oprettes ved minimum 6 deltagere. Vi kan optage op til 40 deltagere i alt, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

Vi har god normering med ca. 6 deltagere pr. instruktør.

PROGRAM

Tid Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
8.00 Pasningsordning
8.30 Velkomst og start Holstebro Badeland
9.00 Velkomst og start Idrætscenter Vest
9.15 Din idræt Din idræt Din idræt Din idræt
12.00 Frokost
13.00 Aktivitetsprogram Opvisning i hallen for forældre og pårørende.

Medalje- og diplomoverrækkelse.
14.30 Fælles afslutning i hallen
15.00 Tak for i dag!
15.00-16.00 Pasningsordning

Endeligt program sendes til de tilmeldte.

PRIS
Prisen er kr. 700,- pr. deltager og inkluderer sportsskolepakken og forplejning.
Betaling sker ved bankoverførsel. Betalingsoplysninger bliver sendt på mail efter tilmelding.

FORPLEJNING
Forplejning til deltagerne er inkluderet i deltagergebyret. Hvis der er særlig behov for mad, kan forplejningen fravælges ved at kontakte sportsskolelederen.
Forplejning til ledsagere kan bestilles ved tilmeldingen og koster kr. 200,- pr. person.

PASNINGSORDNING
Forudsat at jeres barn kan deltage uledsaget på sportsskolen, tilbyder vi at passe jeres barn uden for sportsskolens program, så I kan aflevere tidligere og hente senere. Der er åbent i tidsrummet kl. 8.00-16.00 eller efter aftale.

Økonomisk støtte
Parasport Danmark bidrager økonomisk og praktisk til sportsskolen.
Foreningerne ansøger donationer og sponsorater lokalt.
Holstebro Kommune støtter med gratis faciliteter og støtte til rekruttering.


Vi glæder os til at se dig!