Parasport Danmark logo hvid.png

Aalborg

Aalborg

Idrætsforeningen I.H.Ålborg inviterer hermed til 4 dages Sportsskole med masser af idræt, aktiviteter, sjov og ballade - sammen med andre børn og unge i skolealderen.

Uge 27
Mandag den 1. juli til-og-med torsdag den 4. juli 2019.
Alle dage kl. 9.00-15.00.

Tilmeldingsfrist 1. juni 2019

Gitta Thorup Sørensen
Sportsskoleleder
Telefon: 98 16 72 82 (tirsdag og torsdag kl. 10-14)
E-mail: gitta@ihaalborg.dk

eller

Idrætskonsulent i Parasport Danmark - Team Nord:

Jørn Erik Simonsen
Telefon: 20 77 57 59
E-mail: esi@parasport.dk

 

Læs om Sportsskolen i Aalborg før du tilmelder!

Tilmelding nederst på siden

 


HVEM
Piger og drenge i skolealderen ca. 6-17 år med handicap eller funktionsnedsættelse.
Eksempelvis:

  • generelle indlæringsvanskeligheder eller udviklingshæmning,hjerneskader eller diagnoser inden for ADHD- og autismeområdet.
  • fysisk funktionsnedsættelse som CP, Rygmarvsbrok,muskelsvind eller andre bevægelseshandicaps
  • blinde eller svagsynede.

Deltagere, som har et personligt hjælperbehov, skal have sin egen hjælper med.
Eksempelvis hvis der er brug for hjælp til toiletbesøg, spisning, omklædning eller hvis deltageren har særlige udfordringer med at være sammen med andre børn/unge…

Deltagerne kan tilmeldes privat eller sammen med deres Skole, SFO eller fritidsinstitution.
Vi benytter online indskrivning. Klik på tilmeldingsknappen.

Vil du tilmelde mere end én deltager – så vælg ”Institution” i tilmeldingen…
Saml alle informationer om de deltagere, du vil indskrive. Se spørgsmålene hér. (PDF)
Hver gang du er færdig med én deltager – så vælger du bare ”lav en ny tilmelding til samme institution” – og du sparer at indskrive alle kontaktinformationerne igen og igen…
Skal du indskrive flere deltagere på et senere tidspunkt – så skal du starte forfra og indskrive kontaktinformationerne igen…

Vi har god normering med ca. 6 deltagere pr. instruktør.

Personlige hjælpere, forældre eller pædagogisk personale skal ikke betale for deltagelse – kun for forplejning.
Vi forventer, at alle møder omklædte og klar til at være med i idrætterne/aktiviteterne, hvor det giver mening.

Hver formiddag og eftermiddag starter og slutter vi i fællesskab.

Arrangører:
Sportsskolen arrangeres af Idrætsforeningen for Handicappede i Aalborg (I.H.Aalborg) i samarbejde med Parasport Danmark.

HVAD
Sportsskolen er et idrætstilbud i sommerferien for børn og unge med et handicap.

Her oplever man idræt og fællesskab. Det er sjov og leg. Det er liv og læring

Idrætterne:
På Sportsskolen skal du vælge én idræt, som du har lyst til at deltage i hver formiddag.

  • Fodbold - Brug af hjælpemidler desværre ikke muligt
  • Vild med dans - Rytmik og bevægelse til god musik
  • Atletik - Dyrk sport i naturen
  • Håndbold - hvor man løber, dribler og scorer mål

NB!
Idrætsholdene oprettes ved minimum 6 deltagere.
Hver eftermiddag har vi særskilt Aktivitetsprogram, hvor du får mulighed for at KOMME OG PRØVE noget helt andet, og lære flere af de andre deltagere, at kende.

Program, foreløbigt:

Tid Mandag 1. juli Tirsdag 2. juli Onsdag 3. juli Torsdag 4. juli
09.00 - 12.00 Velkomst Linieidrætter Godmorgen
Linieidrætter
Godmorgen
Linieidrætter
Godmorgen
Linieidrætter
12.00 - 12.45 Frokost Frokost Frokost Frokost
13.00 - 15.00 Fælles aktiviteter
Tak for i dag
Fælles aktiviteter
Tak for i dag
Fælles aktiviteter
Tak for i dag
Fælles afslutning
Tak for i år


HVOR
Sted: Tornhøj Idrætscenter, Tornhøjvej 1, 9220 Aalborg Øst
Uge 27: mandag den 1. juli til-og-med torsdag den 4. juli 2019
Alle dage kl. 9.00-15.00.

PRIS
Prisen for deltagerne er kr. 650,- og inkluderer forplejning
Prisen for ledsagere er kr. 200,- og inkluderer forplejning samt kaffe og te

Betaling sker ved bankoverførsel eller via MobilePay (evt. EAN-opkrævning til institutioner)
Betalingsoplysninger kommer i mailsvaret, når deltageren er indskrevet.

Vi kan optage 80 deltagere.

Pladserne fordeles efter ”først til mølle” princippet og først når betaling er modtaget/registreret.

Mad og drikke:
Vi serverer en sund og varieret menu hver dag. Desuden en grovbolle om formiddagen og frugt om eftermiddagen. Der er vand og saft til alle samt kaffe og te hele dagen til ledsagerne.

Evt. Specialkost skal medbringes.

Økonomisk støtte:
Parasport Danmark bidrager økonomisk og praktisk til Sportsskolen.
I.H.Ålborg ansøger donationer og sponsorater lokalt.

Fotografering til offentliggørelse
Vi vil gerne fotografere deltagerne på Sportsskolen – og måske også optage små filmbider. 
Vi vil bruge billeder og film i foreningsregi og i Parasport Danmark – til foldere, invitationer og omtaler af idrætsaktiviteter for børn og unge på hjemmesiden og på Facebook.

Som følge af Persondatalovgivningen, GDPR skal vi indhente samtykke for fotografering og brug af billeder – dette sker i forbindelse med tilmeldingen. Det har stor betydning for os, at I vil give os lov til at bruge billeder af Jeres barn.

På forhånd tusind tak.

Vi inviterer også pressen og håber på besøg med god omtale i medierne lokalt... 

 

Vi glæder os til at se dig!