70 fodboldspilleres fremtid afhænger af én kommunes velvilje
Et af Aarhus’ største parafodboldhold for voksne mistede en afgørende ildsjæl og var ud af det blå lukningstruet. Kommunen støtter ikke parasport for voksne med faste bevillinger, og kun med nød og næppe fik Lystrup IF tildelt midler til at overleve 2021. Men spillernes sociale samvær og sundhed afhænger fra årsskiftet af byrådets velvilje.
Da magasinet Parasport i 2018 besøgte Lystrup IF, fortalte vi historien om en stor succes. En breddeidrætsforening med et fodboldhold på op mod 70 udøvere med forskellige typer udviklingshandicap blev drevet af stort set én mand: Jacob Ørskov.
To år senere er det stadig en historie om et parafodboldhold med stor tiltrækningskraft, men det er også en historie om en klub, der ikke kan vide sig sikker på at kunne tilbyde parafodbold i samme omfang – hvis overhovedet – i fremtiden.
På grund af stress har Jacob Ørskov været nødt til at trække stikket, og den ene mand, der både var holdleder, træner og egenhændigt søgte fondsmidler til at dække udgifterne til parafodbold, kommer efter alt at dømme ikke tilbage. Især er det et problem, at parafodboldholdet har været dybt afhængige af at søge midler fra en række fonde, fordi de ikke opfylder Aarhus Kommunes kriterier for at modtage løbende tilskud.
– Kommunen er en af vores største samarbejdspartnere. Der er masser af hjælp og støtte at hente. Men lige præcis på parasportsområdet er det vores opfattelse, at man falder ned mellem to stole, siger Mads Espersen, bestyrelsesmedlem i Lystrup IF.
Ingen relevant støtteordning
Sammen med Parasport Danmark sendte Mads Espersen i begyndelsen af vinteren et brev til tre af kommunens forvaltninger, hvori Lystrup IF redegjorde for, at de ville få brug for i omegnen af 40.000 til 45.000 kr. i kommunal støtte til at dække udgifterne til op mod 70 parafodboldspillere i hele 2021.
De tre forvaltninger – Sundhed og Omsorg, Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Kultur og Fritid – gav bud på en række puljer, Lystrup IF kunne søge. Det er bare, viste det sig, ikke muligt for klubben at opfylde kriterierne for at søge mere end 20.000 kroner i en særligt oprettet pulje til fællesskaber under corona.
Det springende punkt er, at Aarhus Kommune kun giver støtte til paraidræt, hvis det gælder børn og unge under 18 år, seniorer over 60 år, eller hvis der er tale om en rendyrket paraidrætsforening.
Da Lystrup IF er en almen breddeidrætsforening med et enkelt parafodboldhold, og da langt de fleste spillere på holdet er mellem 22 og 50 år, falder foreningen –som Mads Espersen udtrykker det – mellem to stole. Der er ganske enkelt ikke en tilskudsordning hos Aarhus Kommune, der dækker dem.
– Det er der, vi opponerer og siger, at det kan simpelthen ikke være rigtigt. Det er, som om der ikke er lige betingelser mellem almindelige udøvere og parasportsatleter, siger Mads Espersen og forklarer, at de 20.000 kr. fra coronapuljen ikke kan forhindre, at der må allokeres penge internt for at holde parafodbolden i live.
– Vi får det til at løbe rundt ved at tage fra børne- og ungdomsfodbolden, og så håber vi selvfølgelig, at der kommer en bæredygtig model, for hvis der ikke gør det, er vi ikke sikre på, at vi vil finde det rimeligt, at de unge betaler for den socialopgave, som vi i virkeligheden også anser parafodboldholdet for at være, siger Mads Espersen.
Vi får det til at løbe rundt ved at tage fra børne- og ungdomsfodbolden, og så håber vi selvfølgelig, at der kommer en bæredygtig model.
Mange kommuner giver ikke tilskud
Aarhus Kommune er ikke det eneste sted i Danmark, hvor der er problemer med tilskudsordninger, fortæller Søren Jul Kristensen, breddechef i Parasport Danmark.
– Det er et ufatteligt broget landskab. Der er ikke nogen linje i det. Hver kommune har sin helt egen løsning, men mange steder har de slet ikke tilskudsordninger, og hvis de har, dækker de ikke behovet, siger han.
Problemet bliver ikke mindre af, at Parasport Danmark de seneste fem år har set en udvikling i retning af, at flere almene breddeidrætsforeninger ønsker at have paraidrætshold – ligesom Lystrup IF.
– Men det er jo alt andet lige dyrere end at lave almindelige idrætstilbud. Det er svært at få økonomien til at hænge sammen. Og det er i hvert fald ikke animerende for, at almene idrætsforeninger tilknytter handicapidræt. De skal jo kompenseres for de ekstraudgifter, de har i forbindelse med det, siger Søren Jul Kristensen.
En måde at få det til at hænge sammen er at hæve kontingentet for paraudøverne, men det ønsker Lystrup IF ikke. Mange af dem har ikke en stabil indtægt, nogle er på kontanthjælp, og det må ifølge Mads Espersen ikke blive et spørgsmål fra måned til måned, om man har råd til at spille fodbold hos dem.
”Det lyder helt absurd”
Om få måneder vil byrådspolitikerne i Aarhus Kommune tage hul på forhandlingerne om kommunens kommende sport- og fritidspolitik. Den nuværende, som udløber i 2021, forholder sig ikke til idrætsudøvere med handicap i den aldersgruppe og kombination af bredde- og paraidræt, som Lystrup IF har.
Står det til byrådets to største partier, skal der findes en løsning. Både Venstre og Socialdemokratiet er overraskede over, at det ikke allerede i dag er muligt for Lystrup IF af få dækket udgifterne til de 60-70 parafodboldspillere.
– Det lyder helt absurd, siger Steen Bording Andersen, socialdemokratisk byrådsmedlem og formand for Kulturudvalget.
– Det hul skal vi have lukket. Det kan ikke være rimeligt, at hvis man etablerer sig via en idrætsforening, så har man ikke de samme tilskudsmuligheder, som hvis man laver en decideret handicapidrætsforening, siger Steen Bording Andersen.
Også Venstre vil diskutere en mulig ny tilskudsordning ved de kommende forhandlinger.
– Jeg kan ikke forestille mig, at Lystrup IF er den eneste klub, der har udfordringer på det felt. Så vi skal have lavet en model, som fanger bredt. Helt klart, siger Hans Skou, politisk ordfører i Venstres byrådsgruppe og medlem af Kulturudvalget.
- Især, fordi der her er tale om en breddeforening, der har handicapidræt som en naturlig del af deres virke. Vi skal have en løsning, der dækker alle breddeforeninger, som har parasport, siger Hans Skou.
Tilskudsordning på vej?
Aarhus Kommunes rådmand for kultur og fritid, Rabih Azad-Ahmad (R), understreger, at Aarhus Kommune allerede støtter Lystrup IF med 17.000 kr., og at klubben i regi af coronapandemien har modtaget 93.000 kr.
– Men det er jo også korrekt, at vi på nuværende tidspunkt ikke udbyder noget aktivitetsstøtte til voksne med handicap, altså voksne, der er over 25 år. Og det, mener jeg, at der bør gøres noget ved, siger Rabih Azad-Ahmad.
Jeg synes, at der burde laves en tilskudsordning, der også omfatter voksne med handicap.
Han har inviteret relevante foreninger til et dialogmøde med henblik på at “få input” til den kommende sport- og fritidspolitik. Hvordan en kommende tilskudsmodel konkret kunne se ud, vil han endnu ikke sige.
– Jeg synes, at der burde laves en tilskudsordning, der også omfatter voksne med handicap, der er over 25 år. Den har vi ikke på nuværende tidspunkt. Men jeg kan jo godt se, at der er et behov for det. Og så vil der forhåbentlig også være politisk opbakning til en prioritering, men det er jo altid det, der er spørgsmålet, siger Rabih Azad-Ahmad.
Med flere politiske tilkendegivelser af vilje til at arbejde for en ny tilskudsmodel er Mads Espersen fra Lystrup IF mere fortrøstningsfuld, end han har været de seneste måneder. Men tilkendegivelser er ikke nok til at sikre Lystrup IF en økonomisk stabilitet efter 2021, der understøtter de 60-70 parafodboldspilleres idrætsaktivitet i klubben.
– Vi håber, at det bliver en realitet, og at udmøntningen kommer til at ske hurtigt, siger han.