Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt
 

Annika Dalskov rider bronze hjem

En glad Annika viser medaljen frem
2. september 2012

Af Morten Brockmeyer
Annika Lykke Dalskov og Aros A' Fenris er flyvende i London, og i dag vidste grad III-ekvipagen, at den hører til i den absolutte verdenselite. Med et stabilt program i høj klasse til 71,233 % blev det til bronze i det individuelle program.

"Det er simpelthen for vildt, det er bare så stort og jeg er så glad. Jeg havde ingen forventninger om en medalje, så det er helt fantastisk – jeg kan ikke en gang huske mit program lige nu. Jeg er bare så glad. Jeg håber, at jeg har en ligeså glad og formstærk hest på tirsdag, og at vi kan få en tur, der er mindst lige så god som i dag", siger Annika Lykke Dalskov.

Susanne Jensby Sunesen og Thy's Que Faire viste også stærke takter på dressurbanen, og med et program til 69,700 % blev det til en flot 4. plads til den danske PL-debutant. Guldet gik til Hannelore Brenner fra Tyskland på Women Of The World med 73,467 %, mens sølvet gik til britiske Deborah Criddle på LJT Akilles med 71,267 %.

England tog guld i holdkonkurrencen
Holdmedaljerne ved PL skulle afgøres ved sammenlægning af resultaterne fra team-programmet og det individuelle program, så der var pres på danskerne inden dagens individuelle klasser. Danskerne lå nemlig på bronze-kurs efter team-programmet, så medaljerne var inden for rækkevidde. Desværre lykkedes det ikke landsholdet – Line Thorning Jørgensen, Susanne Jensby Sunesen, Annika Lykke Dalskov og Liselotte Scharff Rosenhart – at holde 3. pladsen, og Danmark endte på en 6. plads med 424,819 %.

Holdguldet gik til England med 468,817 %, mens Tyskland fik sølv med 440,970 %, og Irland fik bronze med 428,313 %. Alle ryttere er videre til kür-klasserne, hvor medaljerne fordeles mandag og tirsdag.

Tilbage til Nyheder
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

 height=

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster