Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt
 

Danmark foreløbig nr. 3 ved PL i paradressur

Annika Lykke Dalskov og Aros A’ Fenris ved PL 2012. Foto: Dansk Ride Forbund.
1. september 2012

Af Rikke Højgaard, Dansk Ride Forbund
rhd@rideforbund.dk

Efter torsdagens og fredagens team-programmer ved PL ligger Danmark på foreløbig bronze-kurs, inden holdmedaljerne afgøres efter det individuelle program, der rides lørdag og søndag (alle danske landsholdsryttere rider søndag). Line Thorning Jørgensen blev nr. 5 i team-programmet for grad IV, mens Susanne Jensby Sunesen og Annika Lykke Dalskov blev hhv. nr. 5 og 3 for grad III. Liselotte Scharff Rosenhart blev nr. 7 for grad IA. I går red den individuelle danske deltager Caroline Cecilie Nielsen team-programmet, og her blev det til en 10. plads.

 

Foreløbig dansk 3. plads i London

Efter team-programmet er redet ved PL, ligger Danmark på en foreløbig 3. plads. England ligger til guld, mens Tyskland ligger til sølv. Holdmedaljen afgøres efter sammenlægning af holdets tre bedste resultater fra team-programmet og det individuelle program, der rides lørdag og søndag. De individuelle medaljer afgøres i det individuelle program, mens kür-medaljerne fordeles mandag og tirsdag.

Line og Di Caprio godt fra start

Med et resultat på 69,406 % og en individuel 5. plads i team-programmet for grad IV kom Line Thorning Jørgensen og Di Caprio fint fra start ved PL. Britiske Sophie Wells på Pinocchio blev bedste ekvipage med 75,906 % i team-programmet for grad IV, mens 2. pladsen gik til Michele George fra Belgien på Rainman med 72,906 %. Hollandske Frank Hosmar og Alphaville blev nr. 3 med 71,781 %.

 

Sunesen og Dalskov flyvende i grad III

Susanne Jensby Sunesen og Thy’s Que Faire var første danske ekvipage på banen i grad III fredag eftermiddag. Ekvipagen leverede et stærkt team-program og med 71,333 % blev det til en 5. plads. Annika Lykke Dalskov og Aros A’ Fenris kom på banen senere i klassen, og det blev til et særdeles flot program fra det forholdsvis nye makkerpar. Programmet blev bedømt til 72,889 %, hvilket udløste en 3. plads. Det blev Hannelore Brenner fra Tyskland på Women Of The World, der sluttede i spidsen af team-klassen for grad III med 75,741 %, mens 2. pladsen gik til britiske Deborah Criddle på LJT Akilles med 72,926 %.

 

Fint program fra Liselotte og Priors Lady Rawage

Liselotte Scharff Rosenhart og Priors Lady Rawage var sidste danske ekvipage på banen ved PL fredag. Ekvipagen leverede et fint team-program i grad IA, der blev bedømt til 68,765 % og gav en placering som nr. 7 i klassen. Bedste ekvipage blev Sophie Christiansen fra England på Janeiro med 83,765 %, mens 2. pladsen gik til Laurentia Tan fra Singapore på Ruben James 2 med 74,235 %. Helen Kearny fra Irland på Mister Cool blev nr. 3 med 72,235 %.

 

Caroline fint fra start ved PL

Caroline Cecilie Nielsen (grad II) og Leon, der stiller op individuelt ved PL, red deres team-program torsdag. Ekvipagen leverede et fint program, der blev bedømt til 66,190 %, hvilket gav en 10. plads.

- Vi kom rigtig godt fra start, hvor han var med mig hele vejen gennem de første øvelser. Herefter blev han dog lidt for opmærksom på publikum, hvilket tog lidt af hans koncentration, men stemningen på tribunerne er også intens herovre. Men vi leverede nogle rigtig gode takter, og nu ved jeg, hvor jeg skal være ekstra fokuseret på lørdag, når det gælder. Mit mål er fortsat en plads i kürfinalen og en placering i top 5”, siger Caroline Cecilie Nielsen.

 

Resultatet tæller ikke medaljestrid, der udelukkende afgøres i det individuelle program lørdag og søndag. Team-programmet for grad II blev vundet af Natasha Baker fra England på Cabral med 76,095X %, mens tyske Britta Napel på Aquilina blev nr. 2 med 72,524 %. 3. pladsen gik til Lauren Barwick fra Canada på Off To Paris med 72,095 %.

 

 

Lidt baggrund

Ved PL i 2008 i Hong Kong vandt Caroline Cecilie Nielsen med Rostorn’s Hatim-Tinn en flot bronzemedalje, mens Annika Lykke Dalskov sikrede sig både individuelt sølv og bronze på Alfarvad April Z.

 

Ved PL i London konkurrerer 78 ryttere og 77 heste (2 ryttere rider samme hest) over seks dage fra torsdag den 30. august til tirsdag den 4. september. Rytterne er inddelt i fem grader fra sværeste til letteste handicap (Ia, Ib, II, III og IV) og skal kæmpe om dommernes gunst i både holdmesterskab, individuelle mesterskaber og kür. Der deltager ryttere fra 27 nationer. Yngste rytter er 16-årige Gemma Rose Jen Foo fra Singapore og ældste rytter er 60 år, hedder Eleonore Elstone og kommer fra Canada.

 

Det er femte gang paradressur er på programmet, siden disciplinen kom med ved PL i 1996. Storbritannien har en stærk paradressur tradition og har vundet mange medaljer, hvorfor forventningerne om medaljer på hjemmebane er stor. Storbritanniens Lee Pearson har vundet ikke mindre end 9 medaljer, alle af guld. Han har vundet både individuelt og holdmesterskab samt kür i henholdsvis 2000, 2004 og 2008.

 

De Paralympiske Lege kan følges på DR1 og DR HD Se oversigt http://www.dr.dk/tv/oversigt

 

PL: Startlister og resultater

http://www.london2012.com/paralympics/equestrian/schedule-and-results/index.html

 

Dansk Ride Forbunds OL/PL-site http://www.rideforbund.dk/OL%20i%20London.aspx

 

Dansk Ride Forbunds Facebook-side http://www.facebook.com/danskrideforbund#!/danskrideforbund

 

Dansk Handicap-Idrætsforbunds Facebook-side – Danmark til PL http://www.facebook.com/danskrideforbund#!/Danmarktilpl


Tilbage til Nyheder
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasport Webshop

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster