Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt
 

Storslået åbningsceremoni skød PL i gang

Det danske hold på stadion ved åbningsceremonien anført af fanebærer Peter Rosenmeier. Foto: Lars Møller.
30. august 2012

De paralympiske lege i London blev indledt med en farverig og livsbekræftende åbningsceremoni, og de 28 atleter gjorde en flot entre på det olympiske stadion sammen med den øvrige danske stab.

 

17 dage efter den imponerende OL-afslutningsceremoni var der onsdag aften igen fyldt op på det olympiske stadion i London. Denne gang gjaldt det åbningsceremonien ved De Paralympiske Lege. En flyvemaskine med vinger af ild cirkulerede over stadion, mens publikum talte ned fra 10. Og det blev starten på en storslået åbning af legene.

 

Royal opbakning
Den skleroseramte fysikteoretiker Stephen Hawking holdt en kort tale, hvorefter showet sprang ud i et virvar af pangfarver og akrobatiske artister.

Hele stadion brød ud i stående ovationer, da den engelske dronning Elizabeth gjorde sin entre. Dronningen havde taget det meste af den royale familie med til paralympisk fest.

Klokken 22.23 lokal tid ledte bordtennisspiller Peter Rosenmeier det danske hold ind på stadion foran godt 80.000 tilskuere. Legene blev dermed åbnet med manér. De næste 11 dage dyster paralympiske atleter fra hele verden over i 20 forskellige idrætsgrene. Det danske hold består af 28 atleter, der repræsenterer Danmark i otte idrætsgrene.


Tilbage til Nyheder
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

 height=

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster