Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt
 

Peter Rosenmeier bærer den danske fane ved De Paralympiske Lege

Peter Rosenmeier med fanen på Den Danske Ambassade i London. Foto: Lars Møller.
29. august 2012

Af Ane Rønn-Poulsen
arp@dhif.dk

Det bliver den danske bordtennisspiller Peter Rosenmeier, I.H. Aalborg, der skal bære fanen med Dannebrog ved indmarchen under åbningsceremonien på det olympiske stadion i London onsdag aften. Det blev afsløret ved en reception for de danske PL-atleter på Den Danske Ambassade tirsdag aften.


– En fanebærer går forrest og viser vejen, både konkret og i overført betydning – og det lever Peter Rosenmeier i den grad op til, lød en del af begrundelsen fra elitechef i Dansk Handicap Idræts-Forbund, Michael Møllgaard Nielsen ved reception, som Danmarks Ambassadør i Storbritannien, Anne Hedensted Steffensen, var vært for.

 

– Peter skal deltage ved sine tredje Paralympiske Lege, og han er både en rutineret og markant atlet, sagde Michael Møllgaard Nielsen om bordtennisspilleren, der er forsvarende mester fra legene i Beijing i 2008. Den 1. september indleder han forsvaret på titlen, når han – grundet sin placering som nummer 2 på verdensranglisten – træder ind i turneringen i kvartfinalen.

 

Peter Rosenmeier selv var beæret over, at valget faldt på ham:

– Det er en kæmpe ære, og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg er utrolig stolt over, at jeg går forrest for en flok på 27 atleter, som jeg ved hver og en har kæmpet og arbejdet dedikeret for at nå målet om PL, sagde han.

– Det kommer som en stor og positiv overraskelse for mig, og det bliver en unik oplevelse at gå ind på stadion med Dannebrog som den første.

 

Peter Rosenmeier spiller sin første kamp ved legene i London på lørdag den 1. september kl. 12:45 eller 13:30 dansk tid. De Paralympiske Lege kan følges på DR1 og DR HD startende med åbningsceremonien onsdag den 29. august fra kl. 20:30 på DR HD. Se den samlede sendeplan her: http://www.paralympic.dk/document?documentID=643&menuID=1234

 

Desuden live streames der fra udvalgte idrætsgrene og vises sammendrag fra andre på www.paralympic.org

 

De Paralympiske Lege i London

De Paralympiske Lege er handicapidrættens uden sammenligning største eliteidrætsstævne for idrætsudøvere med handicap. Størstedelen af atleterne har fysiske handicap, men i udvalgte idrætsgrene deltager også atleter med udviklingshandicap. Inden for sidstnævnte gruppe har ingen danske atleter kvalificeret sig. Dansk Handicap Idræts-Forbund står bag den danske deltagelse i samarbejde med forbundets hovedsponsorer: JYSK, Pressalit A/S og TryghedsGruppen. Derudover er BESTSELLER officiel paralympisk tøjsponsor for det danske hold, hvilket indebærer, at virksomhedens tøjmærker JACK & JONES og VERO MODA leverer særligt designet PL-tøj til de danske atleter og den danske delegation.

 

Følg de danske atleter frem mod legene i London på www.paralympic.dk, og på Facebook-siden www.facebook.com/danmarktilpl



Kontaktinformation:

Michael Møllgaard Nielsen, chef de mission og elitechef i Dansk Handicap Idræts-Forbund

E-mail: mmn@dhif.dk

Tlf. +45 20 82 02 69

 

Ane Rønn-Poulsen, presseansvarlig for De Paralympiske Lege

E-mail: arp@dhif.dk

Tlf. +45 22 36 10 93


Tilbage til Nyheder
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasportens Dag - Evaluering

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster