Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt
 

Dansk guld og bronze ved EM i atletik

Mikael Krarup Andersen og Laust Bengtsen jubler efter guld på 1.500 m.
27. juni 2012

Der var dansk dominans på tredjedagen ved EM i atletik for atleter med handicap. Mikael Krarup Andersen, der er blind og løber med guide Laust Bengtsen, fik taktikken til at lykkes perfekt på 1.500 meteren og cementerede, at han i øjeblikket er Europas bedste på distancen. Kørestolsracer Ebbe Blichfeldt snød de ellers stærkt kørende russiske konkurrenter på 5.000 meter og nappede bronzemedaljen i løbets allersidste fase.


– Vi ville sætte tempoet fra start, udtalte Mikael liggende på løbebanen kort efter han og hans guide Laust havde passeret målstregen som vindere på 1500 meter. Mikael måtte kæmpe i løbets første fast for at komme forrest i feltet, da især russerne ville skære drastisk ind foran ham. Men det lykkedes at få presset sig i front af feltet for at sætte tempoet og styre løbet. Den nærmeste portugisiske konkurrent lagde sig lige bag ham, og her blev han og pressede Mikael maksimalt. På de sidste 200 meter trak Mikael fra og kom ind i tiden 4.19 – en tid som er nr. 4 på verdensranglisten. Et meget velstruktureret og gennemtænkt løb af Mikael og Laust.

 

Bronze til Ebbe Blichfeldt

Kørestolsracer Ebbe Blichfeldt kæmpede også med russerne, da han stillede op på 5000 meter. De tre russiske racere arbejde som et team gennem det meste af løbet og dækkede hinanden af. Ebbe havde inden løbet lagt en taktik, som han holdt hele vejen, men havde ikke regnet med en så tæt tete-a-tete dans med russerne.

 

Løbet fik en noget rodet afslutning på de sidste 300 meter – russerne pressede voldsomt igen, så Ebbe måtte bremse op og trække ud, hvorefter han lå i femte position. På det sidste sving knap 100 meter før mål pressede de to russere igen, men crashede. Ebbe undveg dem og kunne stryge forbi og i mål på bronzepladsen. Et vanvittigt løb, der heldigvis endte til dansk fordel.

 

Onsdag skal Daniel Wagner Jørgensen forsøge at fortsætte den imponerende danske stime, når det gælder 200 m sprint. Daniel fik mandag sølv på 100 meter, så det lover godt for 200 meter, der er en bedre distance for ham.

 

I alt seks danske atleter stiller til start ved EM:

  • Jackie Christiansen, Tranbjerg – kuglestød (stående - benamputeret)
  • Jacob Dahl, Århus – kuglestød (siddende – kørestolsbruger)
  • Ronni Jensen, Viby J – diskoskast (stående – lammelser i venstre side)
  • Mikael K. Andersen, Århus – løb (blind – løber med guide Laust Bengtsen)
  • Daniel Wagner Jørgensen, Vejle – sprint, længdespring (benamputeret)
  • Ebbe Blichfeldt, Hvide Sande (bosiddende i Schweiz) – kørestolsrace (kørestolsbruger)

EM afvikles i Stadskanaal i Holland fra den 23.-28. juni 2012. EM er den sidste store styrkeprøve for de europæiske atleter, inden De Paralympiske Lege (PL) bliver skudt i gang i slutningen af august, og ud over at kæmpe om topplaceringerne med den absolutte europæiske elite skal også de sidste danske kvotepladser til PL fordeles.

 

Yderligere information

Dansk Handicap Idræts-Forbunds hjemmeside: www.dhif.dk

Den officielle danske paralympiske hjemmeside: www.paralympic.dk

Følg også de danske atleter frem mod PL på Facebook: www.facebook.com/danmarktilpl


Kontaktinformation

Bent Gaarsted, idrætskonsulent i Dansk Handicap Idræts-Forbund

Tlf.: +45 21 77 00 17

E-mail: bga@dhif.dk


Tilbage til Nyheder
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

 height=

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster