Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt
 

Rikke Møller Pedersen bliver ambassadør for handicapidrætten

Rikke Møller Pedersen. Foto: Das Büro for Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark.
26. juni 2012

OL-svømmeren Rikke Møller Pedersen har indgået et samarbejde med Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) om at sætte fokus på svømning for atleter med handicap. Efter at svømmeren vandt 125.000 kr. i Hvem vil være millionær?, som hun donerede til netop DHIF, har DHIF og Rikke Møller Pedersen været i dialog om, hvordan Rikkes person kan bruges til at promovere handicapidræt. Dette munder nu ud i et samarbejde.


– Handicapidræt er en vigtig del af idrætten, og for mig er det vigtigt gennem min og Lotte Friis’ donation i Hvem vil være millionær? at sætte fokus på et idrætsområde, der normalt ikke nyder den store kommercielle interesse. Det er vigtigt for mig, at man ser menneskerne bag atleterne, og derfor er jeg fuld af beundring over de atleter der, fuldstændig som jeg selv, finder stor livskvalitet i sport. Jeg imponeres gang på gang over paralympiske atleters fysik og vilje, og jeg vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe DHIF’s gode og seriøse arbejde, udtaler Rikke Møller Pedersen.

 

Som ambassadør kommer Rikke bl.a. til at være frontfigur i DHIF’s markedsføring af det store internationale svømmestævne Danish Open i Esbjerg i marts 2013.

 

I Dansk Handicap Idræts-Forbund ser landstræner i svømning Jon Rasmussen store muligheder i samarbejdet med Rikke Møller Pedersen, som glæder både ham og de danske svømmere:

– Vi er utrolig glade for, at Rikke vil engagere sig som ambassadør for de danske svømmere med et handicap. Det betyder meget, at en af de bedste danske svømmere vil bruge kræfter på handicapsporten, og vi glæder os utroligt meget til samarbejdet med Rikke. Vi er sikre på, at hun kan bidrage med meget til vores landsholdssvømmere.

 

De bedste danske svømmere med handicap står foran den sidste store udfordring inden De Paralympiske Lege i London, når de i den kommende weekend har sidste test ved German Open i Berlin. Herefter udtages de svømmere, der skal repræsentere Danmark i London fra den 29. august til den 9. september.

 

Relevante links:

Rikke Møller Pedersens hjemmeside: http://rikkemoller.com/

Se også Rikkes fanside på Facebook – https://www.facebook.com/pages/Rikke-M%C3%B8ller-Pedersen/272719906341

 

Dansk Handicap Idræts-Forbund: www.dhif.dk

www.facebook.com/handicapidraet

 

PL: www.paralympic.dk

www.facebook.com/danmarktilpl

Kontaktinformation:
Kasper Roe Iversen, Sponsorrådgiver for Rikke Møller Pedersen

Telefon: 26 36 53 32

E-mail: kri@sponsoractive.dk

 

Ane Rønn-Poulsen, kommunikationskonsulent i Dansk Handicap Idræts-Forbund

Telefon: 22 36 10 93

E-mail: arp@dhif.dk


Tilbage til Nyheder
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasportens Dag - Evaluering

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster