Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt
 

Sølv til Daniel Wagner Jørgensen ved EM i atletik

Daniel Wagner Jørgensen med sølvmedaljen. Foto: Bent Gaarsted.
25. juni 2012

Af Bent Gaarsted
bga@dhif.dk

På førstedagen ved EM i atletik for atleter med handicap sprintede Vejle-løberen Daniel Wagner Jørgensen sig til en sølvmedalje på 100 meter-distancen. Under meget ugunstige vejrforhold skar Daniel næsten et halvt sekund af fra sin bedste officielle tid – dog var der lidt for meget vind.

 

- Mit mål er for første gang i min karriere at komme under 13.00, udtalte Daniel kort før han lagde sig i startblokken. 12.81 stod der på lystavlen, da han passerede målstregen som nummer to, 15 hundrededele efter storfavoritten, tyskeren Heinrich Popow.

- Det ser rigtig godt ud i forhold til De Paralympiske Lege i London, da jeg på nuværende tidspunkt ikke har fokuseret på hurtighedstræning, var Daniels nøgterne kommentar efter sin bedste 100 meter nogensinde.

 

Daniel skal løbe 200 meter på onsdag og springe længdespring på torsdag.

 

Kuglestøder Jacob Dahl deltog for første gang i et stort mesterskab, og det blev til en flot fjerdeplads med 8.21 meter - kun 16 cm fra bronzemedaljen. Det blev en ekstremt lang og kold konkurrence, hvor regnen væltede ned over de kuglestødende store drenge. Jacob var meget fokuseret og yderst dedikeret på at ville gennemføre en kuglestødsserie på det optimale, og det formåede han, da alle hans stød lå på næsten samme længde.

 

Ronni Jensen deltog i diskoskast, hvor der var en reel forventning om en medalje, men det blev ikke rigtig Ronnis dag, og han endte på en fjerdeplads. Regnen frustrerede Ronni, som var lidt nervøs for at glide i kasteringen, og det gjorde hans teknik i diskosafleveringen for stresset.

 

Mandag er der hviledag, inden Mikael Krarup Andersen skal løbe 1.500 meter på tirsdag den 26. juni.

 

I alt seks danske atleter stiller til start ved EM:

  • Jackie Christiansen, Tranbjerg – kuglestød (stående - benamputeret)
  • Jacob Dahl, Århus – kuglestød (siddende – kørestolsbruger)
  • Ronni Jensen, Viby J – diskoskast (stående – lammelser i venstre side)
  • Mikael K. Andersen, Århus – løb (blind – løber med guide Laust Bengtsen)
  • Daniel Wagner Jørgensen, Vejle – sprint, længdespring (benamputeret)
  • Ebbe Blichfeldt, Esbjerg (bosiddende i Schweiz) – kørestolsrace (kørestolsbruger)

EM afvikles i Stadskanaal i Holland fra den 23.-28. juni 2012. EM er den sidste store styrkeprøve for de europæiske atleter, inden De Paralympiske Lege (PL) bliver skudt i gang i slutningen af august, og ud over at kæmpe om topplaceringerne med den absolutte europæiske elite skal også de sidste danske kvotepladser til PL fordeles.

 

Yderligere information

Dansk Handicap Idræts-Forbunds hjemmeside: www.dhif.dk

Den officielle danske paralympiske hjemmeside: www.paralympic.dk

Følg også de danske atleter frem mod PL på Facebook: www.facebook.com/danmarktilpl


Kontaktinformation

Bent Gaarsted, idrætskonsulent i Dansk Handicap Idræts-Forbund

Tlf.: +45 21 77 00 17

E-mail: bga@dhif.dk


Tilbage til Nyheder
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasportens Dag - Evaluering

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster