Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt
 

Topplaceringer og paralympiske pladser på spil ved EM i atletik

Daniel Wagner Jørgensen er en af de danske atleter, der stiller op ved EM. Foto: Fotografhuset v/ Brian Rasmussen.
22. juni 2012

Af Bent Gaarsted
bga@dhif.dk

Der er meget på spil for det danske atletiklandshold, når EM for atleter med handicap skydes i gang i Stadskanaal i Holland fra den 23.-28. juni 2012. EM er den sidste store styrkeprøve for de europæiske atleter, inden De Paralympiske Lege (PL) bliver skudt i gang i slutningen af august, og ud over at kæmpe om topplaceringerne med den absolutte europæiske elite skal også de sidste danske kvotepladser til PL fordeles.


EM i atletik 2012 er det første EM i flere år, og stævnet har trukket et rekordstort antal deltagere og officials – 530 atleter og næsten 400 officials. Mere end 30 verdensrekordholdere vil være til stede under EM, heriblandt vores egen kuglestøder Jackie Christiansen, som er ved at være klar efter en større bicepsskade, som han pådrog sig i december sidste år.

 

I alt seks danske atleter stiller til start ved EM:

  • Jackie Christiansen, Tranbjerg – kuglestød (stående - benamputeret)
  • Jacob Dahl, Århus – kuglestød (siddende – kørestolsbruger)
  • Ronni Jensen, Viby J – diskoskast (stående – lammelser i venstre side)
  • Mikael K. Andersen, Århus – løb (blind – løber med guide Laust Bengtsen)
  • Daniel Wagner Jørgensen, Vejle – sprint, længdespring (benamputeret)
  • Ebbe Blichfeldt, Esbjerg (bosiddende i Schweiz) – kørestolsrace (kørestolsbruger)

Alle er fit og har trænet optimalt frem til at skulle toppe ved dette EM.

 

DHIF’s Elitesektion har sammen med atleterne formuleret en målsætning på fem medaljer. Målsætningen er realistisk set ud fra ranglisterne for den samlede verdenselite samt de træningsresultater, de danske atleter har fremvist på det sidste.

 

Paralympisk udtagelse på spil

EM er ligeledes det sidste udtagelsesstævne for de danske atletikatleter til De Paralympiske Lege i London. Tre atleter er forhåndsudtaget, nemlig Jackie Christiansen, Daniel Wagner Jørgensen og Marianne Maibøll (kørestolsrace), der ikke stiller op ved EM. Danmark har fået tildelt i alt seks kvotepladser, hvoraf den ene er øremærket til løberen Mikael Krarup Andersen. Det betyder dog ikke, at Mikael Krarup Andersen dermed er udtaget til PL – men at han kan udtages efter EM, såfremt han opfylder udtagelseskriterierne. Jacob Dahl, Ronnie Jensen og Ebbe Blichfeldt kæmper dermed om de sidste to pladser. Den endelige danske trup i atletik offentliggøres kort efter EM, og stævnet har derfor stor betydning.

 

Stemningen er god i den danske trup, og alle ser frem til søndag den 24. juni, hvor de første tre atleter er i aktion: Jacob Dahl i kuglestød, Ronni Jensen i diskoskast og Daniel Wagner Jørgensen på 100 meter.

 

Yderligere information

Officiel hjemmeside for EM 2012: http://www.disgames.org

Dansk Handicap Idræts-Forbunds hjemmeside: www.dhif.dk

Den officielle danske paralympiske hjemmeside: www.paralympic.dk

Følg også de danske atleter frem mod PL på Facebook: www.facebook.com/danmarktilpl


Kontaktinformation

Bent Gaarsted, idrætskonsulent i Dansk Handicap Idræts-Forbund

Tlf.: +45 21 77 00 17

E-mail: bga@dhif.dk

 

Ane Rønn-Poulsen, kommunikationskonsulent i Dansk Handicap Idræts-Forbund

Tlf. +45 22 36 10 93

E-mail: arp@dhif.dk


Tilbage til Nyheder
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasportens Dag - Evaluering

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster