Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Partyka vs. Walløe
Partyka vs. Walløe
 

Sophie Walløe vinder EM-sølv til Danmark

Opdateret d. 30-09-2017

Sophie Walløe (Søborg) tabte EM-finalen i parabordtennis til polske Natalia Partyka med sætcifrene 3-0. Tidligere lørdag blev Peter Rosenmeier på skuffende vis slået ud i kvartfinalen.

 

I en gentagelse af EM-finalen for to år siden var den paralympiske mester Natalia Partyka en for stor mundfuld for Sophie Walløe. Danskeren, der ellers havde spillet sig i finalen i suveræn stil ved at kun at smide ét sæt undervejs i turneringen, tabte klart første sæt 11-3. Selvom hun kom meget bedre med i andet og tredje sæt, var hun dog ikke for alvor tæt på at true verdensetteren fra Polen, der tog sættene 11-8 og 11-8.

 

- Jeg spillede egentlig en god kamp. Hun er stadig en klasse over mig, og hun er mere rutineret. Men jeg gav hende kamp til stregen i dag. Overordnet er jeg rigtig tilfreds med min turnering, og jeg har nået mit mål. Jeg er rigtig glad for sølvmedaljen, siger Sophie Walløe.

 

For Peter Rosenmeier bød lørdagen til gengæld på en grim overraskelse. Danskeren var storfavorit i sin kvartfinale mod rumænske Bobi Simion, der er nr. 11 i verden, men efter 11-9 i første sæt gik det galt. Rosenmeier tabte de efterfølgende to sæt 11-8 og 11-8, og bedste som han ellers var ved at vende kampen igen i fjerde sæt, lavede Simion 8-10 om til 12-10.

 

- Det er hårdt lige nu. Jeg møder en mand, der spiller godt i dag, og jeg kan ikke helt få det til at hænge sammen. Jeg er langt nede, kommer så tilbage og føler, at jeg har fundet recepten på det. Men så laver jeg to dumme returbolde, og så falder det sammen for mig. Det er træls. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har lagt mig i en kvartfinale. Vi må evaluere på det. Der er jo en grund til, at det ikke spiller for mig, og det må vi tage fat på, siger Peter Rosenmeier.

 

Både Sophie Walløe og Peter Rosenmeier er tilbage i aktion søndag, hvor holdturneringen ved EM starter.

 

Danskernes kampe

Lørdag, 30. september, slutspil

Kl. 9.45 SEMIFINALE (bord 8) Sophie Walløe - Ümran Ertis (Tyrkiet) 3-1

Kl. 10.30 KVARFINALE (bord 12) Peter Rosenmeier - Bobi Simion (Rumænien) 1-3

Kl. 12.50 FINALE (bord 6) Sophie Walløe - Natalia Partyka (Polen) 0-3

 

Det danske hold

Peter Rosenmeier
Klasse 6

Alder: 33 år
Bopæl: Malmø
Klub: I.H. Aalborg
Handicap: Arm- og bendefekter
SoMe: www.facebook.com/Rosenmeiertt

 

Sophie Walløe

Klasse 10

Alder: 17 år

Bopæl: Søborg

Klub: Brønshøj

Handicap: Medfødt hofteskred

 

Martin Lund Nielsen

Klasse 10

Alder: 24 år

Bopæl: Hirtshals

Klub: B75

Handicap: Nedsat mobilitet i højre arm

 

Thea Amalie Nielsen

Klasse 10

Alder: 16 år

Bopæl: Låsby

Klub: Silkeborg Bordtennisklub

Handicap: Cerebral Parese (CP)

SoMe: www.instagram.com/thea_a_nielsen

 

Følg med i EM

Livestreaming: www.youtube.com/channel/UCjSxVySND0aWTkisWbbs9tQ

EM-hjemmesiden: www.epint2017.com

Danmarks para-atleter på Facebook: www.facebook.com/danmarktilpl


Seneste Nyheder

VM-guld til Lisa Kjær Gjessing i parataekwondo
Lisa Kjær Gjessing jagter fjerde VM-titel i parataekwondo
5.000 kr. til den bedste jubelscene i Special Olympics Danmark
Dansk afbud til VM i parasvømning i Mexico
20 danske atleter til europæisk ungdomsstævne i Italien
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Støt Skrab Vind 2017

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster