Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Karina Lauridsen slog verdensrekorden
Karina Lauridsen slog verdensrekorden
 

Svømmelandshold til stævne i Berlin

Opdateret d. 29-05-2007

Af Thomas Stub, Cheflandstræner
stub@swim.dk

I den forgangne uge deltog 4 svømmere fra det danske landshold i svømning for svømmere med et handicap i et stærkt besat internationalt stævne i Berlin i Tyskland. Stævnet var de åbne tyske mesterskaber (German Open), der havde deltagelse af en række af verdens absolut bedste svømmere.

 

Målsætningen for de danske svømmere var primært kvalifikation til de Paralympiske Lege i Beijing i september 2008, og da stævnet sluttede søndag d. 27. maj havde to danske svømmere da også klaret det skrappeste af kvalifikationskravene, A-kravet til de Paralympiske Lege, og er således de første, der kommer i betragtning til at udfylde de danske kvotepladser i svømning.

 

De to svømmere er Karina Lauridsen (Swim Team Esbjerg), der klarede A-kravet i 50 meter brystsvømning og i 50 meter rygsvømning og Sisse Egeborg (VAT – Albertslund), der klarede A-kravet i 100 meter brystsvømning.

 

Både Cecilie Kristiansen (Ringsted Handicapidræt) og Christian Thomsen (Swim Team Esbjerg) var tæt på B-kravet, og var dermed tæt på at opfylde det minimumsniveau, der stilles for at komme i betragtning til en kvoteplads til De Paralympiske Lege.

 

Kvalifikationsperioden til de Paralympiske Lege slutter 1. juli 2008, hvorefter det danske svømmehold udtages.

 

Foruden de to opnåede A-krav resulterede den danske deltagelse i 1 verdensrekord og en række top 3 placeringer til svømmerne i det stærke selskab med svømmere fra en række af verdens førende nationer. Alle konkurrencerne har været afviklet på tværs af handicapklasserne, så svømmere med forskellige handicaps konkurrerer imod hinanden og der kåres kun én vinder i hvert løb på baggrund af et pointsystem.

 

Karina Lauridsen (Swim Team Esbjerg) slog verdensrekord i 100 meter rygcrawl med tiden 1.32.91, hvor hun forbedrede sig egen verdensrekord med 69 hundrededele af et sekund.

 

Det blev også til en række danske podieplaceringer – dels i seniorrækken og dels i ungdomsrækken.

 

Det blev til følgende danske placeringer i seniorrækken:

 

Karina Lauridsen (Swim Team Esbjerg):

Guldmedalje  100 ryg - Guldmedalje  150 IM

 

Sisse Egeborg (VAT – Albertslund):

Bronzemedalje  50 bryst - Bronzemedalje  200 bryst

 

I ungdomsrække blev det til følgende placeringer:

 

Cecilie Kristiansen (Ringsted Handicapidræt):

Bronzemedalje  50 bryst

 

Christian Thomsen (Swim Team Esbjerg):

Bronzemedalje  200 fri


Seneste Nyheder

VM-sølv til Sophie Walløe
Peter Rosenmeier er ny verdensmester i parabordtennis
Peter Rosenmeier og Sophie Walløe er semifinaleklar ved VM
Sophie Walløe spiller sig i VM-kvartfinalen
Rosenmeier klar til VM-kvartfinalen i parabordtennis
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasport Webshop

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster