Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

 

 

Talentholdet i CP-fodbold søger 2 nye trænere

CP-talentholdet i fodbold samler de mest talentfulde spillere med cerebral parese (CP) fra hele Danmark. Målet er at udvikle dygtige fodboldspillere til CP-landsholdet, men samtidig også at være med til at understøtte de unge menneskers personlige udvikling. På nuværende tidspunkt er spillernes alder mellem 12 og 16 år og holdet er for både talentfulde piger og drenge.

 

Talentholdet hører organisatorisk under Parasport Danmarks projekt "Unge Atleter i Front".

 

CP-fodbold spilles som 7-mands fodbold. Spillerne klassificeres efter sværhedsgraden af deres handicap, som kan variere meget. Der er regler for, hvor mange spillere fra hver handicapklasse, der må være på banen på samme tid. CP-fodbold dyrkes primært i handicapidrætsforeninger i Danmark, men nogle af vores spillere optræder også i almenklubber under DBU.

 

Dine opgaver som talentholdstræner vil f.eks. være

  • at udvælge spillere til holdet
  • at deltage i og være med til at planlægge 4-6 weekendsamlinger om året
  • at træne og udvikle holdet og de enkelte spillere
  • at samarbejde med trænerne fra CP-landsholdet

Dine kvalifikationer

  • Vi har en forventning om at du er eller har været fodboldtræner og eventuelt har været på trænerkursus, f.eks. DBU's B1
  • Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til eller har arbejdet med unge mennesker med et handicap.
  • Vi forventer at du kan tage ansvar og kan indgå i samarbejde med forældre, klubtrænere, landstræneren og konsulenterne fra Parasport Danmark.

Til sommer har vi samlinger d. 22.-23. juni 2019 i Korsør. Det vil være en fordel hvis du har mulighed for at deltage i disse samlinger.

 

Jobbet er ulønnet, men der ydes en skattefri godtgørelse, kørselsgodtgørelse, samt en masse spændende oplevelser.

 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

  • Nuværende træner Stine Ø. Andersen på tlf. 60 61 07 48 eller mail soea89@hotmail.com
  • Anne-Dorte Andersen, Parasport Danmark på tlf. 21 34 44 24 eller mail ada@parasport.dk

 Ansøgning sendes til: ada@parasport.dk

 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Sportsskoler 2019 - Genveje

Parasport Webshop

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster