Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt
 

Beskrivelse samt anvendelse af Parasport Danmark’s licensordning

For at deltage i officielle konkurrencer i Parasport Danmark’s regi skal man tegne licens. Det gælder også, hvis man via Parasport Danmark delta­ger i konkurrencer i udlandet.

Hvad koster licens 

 
Licens i individuelle idrætter: 100 kr. pr. person pr. idrætsgren 

 

Holdlicens pr. hold: 

 

100 kr. x (antal spiller på banen + 1) 

(7 mands fodbold: 100 kr. x (7+1) = 800 kr.

For juniorhold er prisen det halve.

Dette indebærer pt. kun EL-Hockey, Fodbold, Håndbold og Goalball.

Hvem kan og skal tegne licens?

For at kunne tegne licens i en idræt, skal man være medlem af en Parasport Danmark-klub, som er registreret med den pågældende idræt.

 

En indløst licens giver ikke i sig selv ret til at deltage i stævner, konkurrencer og/eller træningslejre i Parasport Danmark-regi, men er en betin­gelser for at kunne deltage.

 

Idrætsudøvere, der deltager i officielle konkurrencer eller træningslejre i Parasport Danmark-regi uanset niveau, skal tegne licens. Hvis man deltager i flere idrætter, skal der tegnes en licens for hver idræt.

Hvordan gør man?

Licens tegnes på www.parasport.dk > Klubber > Klub-login, hvor man så skal bruge klubbens nummer og password. Licens kan tegnes løbende.

 

Sidst på måneden vil klubbens kontaktperson til Parasport Danmark modtage en faktura på beløbet, som klubben har tegnet licens for. Den skal betales inden for ca. 14 dage efter modtagelsen.

 

Indløst licens gælder fra den dag, klubben har registret oplysningerne på www.parasport.dk og frem til sæsonens udløb.

 

I sommeridrætter løber en sæson fra 1. marts – 28. februar og i vinter-idrætter 1. september - 31. august. Boccia dog fra 1. januar - 31. december, og fodbold fra 1. juli - 30. juni.

 

En måned før en sæsons udløb udsendes der via mail til alle klubbers Parasport Danmark-kontaktpersoner besked om, at det er tid for at forny licenser og evt. tegne nye licenser.

 

Alle klubber har modtaget et brev med klubbens nummer og password, samt en brugervejledning til Parasport Danmark´s Klub-pakke. Licenssystemet er en del af Parasport Danmark´s Klub-pakke, og skulle  enkelte klubber mangle klubbens nummer og password samt brugervejledningen kan dette rekvireres på support@parasport.dk. Evt. tekniske spørgsmål kan ligeledes stilles til support@parasport.dk eller til Mansoor Siddiqi på mobil 40 84 24 57. 

Klubbers og licenstageres forpligtigelser

Det er klubbens pligt og ansvar, at de udøvere, der deltager i licens-krævende arrange­menter, har løst licens i den idrætsgren, de deltager i.

 

Licenstagere er forpligtet til at efterleve Parasport Danmark’ s regler og vedtægter, som er gældende for den idrætsgren, han/hun har tegnet licens til.

Overtrædelse eller manglende licens kan medføre: Tab af opnåede points, ­nægtet videre deltagelse, tab af rettigheder, inddragelse af licens, økonomi­ske sanktioner m.v.

Idrætsudvalgenes tilsyn

Idrætsudvalgene skal løbende tilse, at alle deltagere i stævner og træningslejre har tegnet licens. Under de enkelte idrætter på parasport.dk kan man til enhver tid se, hvem der har tegnet licens i de enkelte idrætter.

 

Breddeudvalget er politisk ansvarligt for Parasport Danmark’s licensordning.

Support

Har du brug for Support, kan du skrive til Mansoor Siddiqi på msi@parasport.dk, som vil svare hurtigst muligt på din mail.

 

Enkelte atleter i almen klubber kan have svært ved at få klubben til at indløse licensen. Er det tilfældet, kan man sende en email til support@parasport.dk med følgende oplysninger:

 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster