Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt
 

U-landsfolder

Kørestolsbasket i GhanaParasport Danmark og ulandsarbejde – hvordan hænger det sammen?

Parasport Danmark er et mangesidet idrætsforbund, der skaber idrætstilbud for mange mennesker i Danmark. Parasport Danmark er imidlertid også forpligtet til at arbejde på at udvikle idrætten i udviklingslande til glæde og gavn for personer med handicap i denne del af verden.

 

Idrætten kan have en overordentlig vigtig funktion i udviklingslandene, fordi der ikke alene er tale om fattige samfund i almindelighed, men også om samfund, der har meget få resurser i forhold til personer med handicap.

Hvorfor engagerer Parasport Danmark sig i ulandsarbejde?

Gennem idræt får personer med handicap mulighed for at vise, at de er i stand til at udføre noget og blive bedre til det. I Danmark er vi for længst blevet overbevist om, at alle mennesker betragtes som en resurse i samfundet, hvis de rigtige forudsætninger er til stede.

 

Dette gælder på ingen måde i udviklingslandene, hvor handicap ofte fører til udstødelse. Det kan betyde, at muligheder for arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter er meget begrænsede.

 

Det har imidlertid vist sig, at idrætsaktiviteter kan bruges til at rekruttere mange mennesker, som så i første omgang bliver en resurse i den organisation, hvor idrætten finder sted. Der er stigende forståelse for, at nogen må organisere idrætten, for at andre kan dyrke den. Det er her, at kimen til kapacitetsudvikling – rekruttering, udvikling af demokrati, initiativ og personligt ansvar – i ulandene ligger.

 

Parasport Danmark har mange erfaringer og besidder værktøjer, som kan bruges af andre. Og omvendt giver samarbejdet Parasport Danmark’s instruktører og ledere nye oplevelser og kulturmøder, som sætter det daglige arbejde i perspektiv.

Hvordan gør vi det?     

Parasport Danmark har implementeret idræt for handicappede i Kosovo 2001-2003. Her indgik vi i et projekt, som blandt andet medførte etablering af et handicapidrætsforbund. Parasport Danmark har desuden med støtte fra Projektrådgivningen i Danmark (under Danida) over de sidste år bidraget til implementering af idræt for handicappede i hele Ghana. Det er sket i samarbejde med Ghana Society of Physically Disabled (GSPD) og i samarbejde med Ghana Association for Blind (GAB).

I dette arbejde har vi haft et meget fint samarbejde med DHF (Dansk Handicap Forbund) og med DBS (Dansk Blinde Samfund). Parasport Danmark’s bestyrelse har nedsat et ulandsudvalg, hvor Danske Handicaporganisationer er repræsenteret. Der er således en bred støtte fra – og et godt samarbejde med – de øvrige organisationer, som varetager handicappedes behov og interesser.

 

Vores koncept er ”hjælp til selvhjælp”, idet en række idrætslige aktiviteter præsenteres lokalt for både handicappede og ikke-handicappede. Blandt disse vælges en række deltagere, der har kompetencer til at forestå fremtidig udvikling af de pågældende aktiviteter. Det sker altid i samarbejde med de lokale og  nationale myndigheder og med de lokale frivillige organisationer.

Hvor går vi hen herfra?

Vi fortsætter vores gode samarbejde med Projektrådgivningen og vil i de kommende år søge at udvide vores engagement i Afrika, meget gerne med hjælp fra nyudviklede kompetencer i Ghana. Det er helt afgørende, at det pågældende lands handicap- og sportsorganisationer og de offentlige institutioner er klar til at indgå i et samarbejde med os, så vi sikrer projekterne en fremtidig positiv udvikling, når samarbejdet er afsluttet. Derfor vil udvidelsestakten afhænge af resurserne og af engagementet hos de lokale samarbejdspartnere. Vi har løbende kontakt til afrikanske lande, som har interesse for at indgå et samarbejde med os.

Hvem deltager?

I projekterne involverer vi en bred vifte af kompetente frivillige fra Parasport Danmark. Dels gør vi brug af en række undervisere fra klub og landshold i Parasport Danmark, og dels inddrager vi frivillige, som på et mere organisatorisk plan kan bidrage. Endelig trækker vi som nævnt også på den ulandserfaring, som de øvrige danske organisationer besidder.

 

 

Du er også velkommen til at kontakte:

 

Idrætskonsulent Ole Ansbjerg

Idrættens Hus

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

Denmark

Tlf. +45 29 46 50 14

E-mail: oan@parasport.dk

 

Klik her for at downloade den danske u-landsfolder

Click her to download the development work phamflet

 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasport Webshop

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster