Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt
 

Skole OL

Alle elever kan deltage i Skole OL

Også elever med et handicap har mulighed for at få en rigtig god oplevelse til Skole OL. Eleverne kan enten konkurrere med deres klassekammerater i de klassiske Skole OL sportsgrene, hvor eleverne kan benytte særlige hjælpemidler, eller de kan dyste i forskellige parasportdiscipliner.

De klassiske Skole OL-sporstgrene

Her kan børn med fysiske udfordringer konkurrere sammen med deres klassekammerater i atletik, bordtennis, bowling, bueskydning, cross, O-løb, roning og svømning, og sammen med klassen dyster de om en plads i den store Skole OL Finale.

 

Det vurderes i hvert tilfælde, hvordan eleven eller eleverne bedst inkluderes i den pågældende sportsgren. I enkelte tilfælde tilpasses øvelserne, i andre tilfælde anvendes særlige hjælpemidler – alt sammen med henblik på at skabe fair konkurrence. Mulighederne for at inkludere elever med handicap varierer efter handicap og de enkelte idrætsgrene.

 

Læs mere om hvordan man kan deltage under den enkelte sportsgrene i menuen til venstre. Parasport Danmark står altid klar til at give vejledning.

Parasport-disciplinerne

Der er også mulighed for at stille op til Skole OL i en konkurrence, hvor elever med et handicap er i centrum. Der konkurreres på hold, hvor et hold består af en elev med et handicap og to ikke-handicappede klassekammerater. Hvert hold deltager i tre forskellige konkurrenceidrætter.

 

Der er mulighed for at stille op i følgende discipliner:

  • Elektrisk kørestol: Kørestolsfodbold, kørestolsslalom og boccia
  • Manuel kørestol: Kørestolsrugby, kørestolsslalom og boccia
  • Synshandicap: Goalball, løbestafet og boccia

Læs mere om de forskellige discipliner her.

 

Konkurrencerne i Skole OL Parasport afholdes i Aarhus den 21. juni 2019  i forbindelse med Skole OL Finalen, og eleverne bliver en del af den store finalefest.

 

Der vil være mulighed for at låne rekvisitter og udstyr, så der kan trænes på skolen inden det gælder i Aarhus. Hvor lang tid man kan låne udstyret og hvor meget, der kan lånes, afhænger af efterspørgslen og aftales med Parasport Danmark.

Tilmelding

For at tilmelde jer Skole OL Parasport skal I sende en mail til Skole OL på info@skoleol.dk.
Vi vil gerne vide skolens navn og by, hvilken klasse I tilmelder, kontaktoplysninger på læreren og om I ønsker at stille op i disciplinerne for elektrisk kørestol, manuel kørestol eller synshandicappede.

Unik og gratis oplevelse for hele klassen

Hvis I har en elev med et handicap, har I mulighed for at få besøg af en underviser fra Parasport Danmark. Underviseren kommer ud på jeres skole og underviser hele klassen i forskellige parasportdiscipliner. Dette tilbud gælder for alle, som tilmelder sig Skole OL og har en elev med et handicap i klassen.

Facebook

https://www.facebook.com/SkoleOL/

Kontakt

Har du spørgsmål omkring parasport ved Skole OL, så kontakt os endelig.

 

Torben Hahn Nygaard

Projektmedarbejder

Mobil: 24 91 44 85

E-mail: thn@parasport.dk

 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Sportsskoler 2019 - Genveje

Parasport Webshop

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster