Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt
 

Indberetning af din forenings medlemstal på Centralt Forenings Register

 

Centralt Forenings Register (CFR) er en portal til registrering af foreningers medlemstal. Portalen er udviklet og drevet af de tre idrætsorganisationer DIF, DGI og Firmaidrætten i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd.

 

Medlemstallene bruges af idrætsorganisationerne til at analysere udviklingen i idrætten, og tallene bruges også til at beregne tilskud til eksempelvis de enkelte idrætsforbund. Derfor er det vigtigt, at alle foreninger

registrerer sig på www.medlemstal.dk. Medlemstalsindberetningen starter 1. december og er åben i 2 måneder.

 

Hvem skal registreres?

Din foreningens aktive medlemmer opgøres hvert år pr. 31. december, hvor alle aktive medlemmer, som har været indmeldt i kalenderåret, optælles. Aktive medlemmer defineres som medlemmer, der har betalt kontingent i minimum tre måneder. Det samme medlem kan kun tælles med én gang pr. kalenderår i din forening.

 

Hovedtrækkene i registreringen er:
- Kun ét medlem pr. kontingent
- Alle, der har betalt kontingent i minimum tre måneder i kalenderåret tælles med
- Foreninger skal kun indberette medlemstal én gang, selvom de er medlem af flere af hovedorganisationerne

 

Specielt for Parasport Danmark

Når din forening er medlem af Parasport Danmark, som er et flerstrenget specialforbund under DIF, foregår registreringen lidt anderledes i forhold andre forbund, der er enkeltstrengede.

 

Overordnet gælder:

  • Medlemmer med handicap skal registreres under fanen ”HANDICAPIDRÆT”
  • Medlemmer uden handicap andre faner fx ”FODBOLD”, ”HÅNDBOLD”, ”HOCKEY” osv.

 

Eksempler på korrekt registrering, når din forening er medlem af Parasport Danmark:

 

1. Fx en basketballklub, der har kun medlemmer med handicap, derfor registreres alle medlemmer under aktiviteten ”HANDICAPIDRÆT”, som er Parasport Danmark.

 

2. Fx en fodboldklub, der har både medlemmer uden handicap, men også medlemmer med handicap, derfor registreres medlemmer uden handicap under aktiviteten ”FODBOLD”, som er Dansk Boldspil-Union, mens medlemmerne med handicap registreres under ”HANDICAPIDRÆT”, som er Parasport Danmark.

 

3. Fx en svømmeklub, der har medlemmer uden handicap, og plejer at have medlemmer med handicap. Klubben har dog i denne indberetningsperiode ikke har haft medlemmer med handicap.  Alle medlemmer uden handicap registreres i CFR under aktiviteten ”SVØMNING”, som er Dansk Svømmeunion. Under fanen ”HANDICAPIDRÆT” klikkes fluebenet af med ”0 medlemmer indberettes”.


Vi har desværre tidligere set eksempler på, at foreninger, der kun er medlem af Parasport Danmark og kun har medlemmer med handicap, har registreret sig under andre aktiviteter end HANDICAPIDRÆT. Dermed figurerer klubben ikke under vores forbund eller under tilskudsberegning til vores forbund.

 

Hvad sker der, hvis vores klub ikke indberetter medlemstal i CFR?

Hvis jeres klub i to efterfølgende år ikke indberetter medlemmer eller indberetter 0 medlemmer med handicap under aktiviteten ”HANDIPIDRÆT”, falder jeres klub ud af CFR-registreret.  Da medlemstallene bruges til at analysere udviklingen i idrætten, og tallene bruges til at beregne tilskud til de enkelte idrætsforbund, mister forbundet vigtig viden og tilskud til vores idrætter.

 

Det skal I gøre på medlemstal.dk, når din forening er medlem af Parasport Danmark:

 

Instruktionsvideoer til brug af medlemstal.dk:

1. Login og kontaktoplysninger (2:24 min)

2. Forbered indberetningen og indberetning af 0 medlemmer i 2 år-problematik (5:58 min)

3. Indberetningen (4:21 min)

* Hent Excel-skabelon til forberedelse her

 

 

Har I spørgsmål, er I velkommen til at kontakte os på telefon eller e-mail:

Peder Kjær: 51 59 72 74 / Michael F. Hansen: 53 35 55 44

Klub-reg@parasport.dk

 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasport Webshop

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster