Parasportens Dag 2018 afholdes lørdag d. 22. september i Vejle og på Frederiksberg.
Parasportens Dag er Parasport Danmarks årlige, landsdækkende sportsdag, hvor alle med interesse for parasport kan komme forbi og deltage eller hilse på. Dagen består af tre dele: Parasportens STADION, Parasportens MARKED og Parasportens KONTOR.
PARASPORTENS STADION Her har børn og unge mulighed for at prøve forskellige sportsgrene – enten en helt ny idræt eller parasport for første gang. Idrætterne vil variere alt efter hvor i landet man deltager. På Parasportens STADION vil der også være mulighed for at møde nogle af parasportens danske eliteatleter, som vil støtte og give vejledning i netop deres idrætter.
PARASPORTENS MARKED Her har alle interesserede mulighed for at komme forbi og høre og spørge ind til forskellige idrætter og andet som kan have interesse inden for parasporten. På markedet vil det også være muligt at finde og høre om de idrætter, der ikke er mulighed for at prøve på Parasportens STADION. Derudover kan deltagerne også møde og få masser af gode input fra interessante virksomheder og organisationer.
PARASPORTENS KONTOR På Parasportens KONTOR vil der være mulighed for at tale med Parasport Danmarks konsulenter. Her er ingen spørgsmål dumme, og alle er velkomne til at kigge forbi til en snak.
I 2017 blev Parasportens Dag afholdt d. 23. september i Aalborg, Vejle og på Frederiksberg. Datoen for Parasportens Dag 2018 vil blive annonceret her, når den er fastlagt.