Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Stinna Tange Kaastrup vandt i 2017 Kulturministerens Parasportspris. Foto: Lars Møller
Stinna Tange Kaastrup vandt i 2017 Kulturministerens Parasportspris. Foto: Lars Møller
 

Stinna Tange Kaastrup nomineret til Årets Bedste Atlet i ridesporten

Opdateret d. 08-10-2018

Af Rikke Højgaard, Dansk Ride Forbund

Det internationale rideforbund FEI har nomineret Stinna Tange Kaastrup til Årets Bedste Atlet – altså verdens bedste ridesportsatlet. Der fire nominerede til prisen, der uddeles ved en ceremoni i Bahrain den 20. november.

 

Det var en meget rørt Stinna Tange Kaastrup, der fredag modtog beskeden om nomineringen.

 

- Jeg blev bare så rørt, da jeg åbnede mailen, og der stod, at jeg var nomineret til Bedste Atlet. Paradressurryttere nomineres oftest i Against All Odds-kategorien, men det her er altså Bedste Atlet – på lige fod med raskrytterne. Det er en kæmpe anerkendelse – både for mig men også for paradressursporten som helhed. Jeg er så stolt, fortæller Stinna.

 

Stinna og Horsebo Smarties har kun været makkerpar siden 2015, men på den korte tid har de opnået næsten alt (bortset fra PL-guld). Med to guldmedaljer var de den helt store oplevelse, da der i september var VM i paradressur i Tryon, USA. Den 24-årige fynbo, der er født uden ben, leverede samtidig karrierens vel nok bedste ridt i kür-disciplinen, hvor hun satte personlig rekord med 78,947 %. Desværre ved Stinna allerede nu, at hun ikke får mulighed for at få Smarties med til PL i 2020, og derfor er hun på jagt efter en ny firbenet makker, der kan hjælpe med at sikre det eftertragtede PL-guld til samlingen.

 

Stem på Stinna
Det internationale rideforbund FEI uddeler hvert år priser til Best Athlete, Rising Star, Best Groom (Hestepasser), Against All Odds og Solidarity. Der er fire nominerede i hver kategori, og afgørelsen falder med 50 % vægt på jury-stemmer og 50 % vægt på en offentlig afstemning. Afstemningen løber fra 5. – 15. oktober, og der kan stemmes her: https://www.fei.org/fei-awards-2018-votes


Seneste Nyheder

Danskere går efter medaljer ved VM i parabordtennis
Paralympisk medaljevinder stopper karrieren
Parabadminton på programmet ved Danisa Denmark Open
Landsholdet i kørestolsrugby søger ny holdleder og fysioterapeut
Blandede danske resultater ved World Cup i skydning
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasport Webshop

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster