Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

I marts i år blev det første internationale paradressurstævne afviklet på Blue Hors. Vejle Kommune har netop bevilget penge til, at stævnet kan stables på benene i 2019 også - denne gang med kvalifikationspoint til de Paralympiske Lege i Tokyo på højkant. Foto: Blue Hors.
I marts i år blev det første internationale paradressurstævne afviklet på Blue Hors. Vejle Kommune har netop bevilget penge til, at stævnet kan stables på benene i 2019 også - denne gang med kvalifikationspoint til de Paralympiske Lege i Tokyo på højkant. Foto: Blue Hors.
 

Vejle Kommune støtter igen internationalt paradressurstævne på Blue Hors

Opdateret d. 05-10-2018

Vejle Kommune støtter igen i år et samarbejde mellem Parasport Danmark og Blue Hors om at skabe et internationalt paradressurstævne på Blue Hors ved Randbøldal den 15.-17. marts 2019. Der er en forventning om deltagelse fra 50 af de bedste paradressurryttere fra hele verden.

 

I marts i år støttede Vejle Kommune for første gang samarbejdet mellem Parasport Danmark og Blue Hors om et internationalt paradressurstævne på Blue Hors. Tilbagemeldingerne fra samarbejdspartnere og deltagere var efter den første udgave af stævnet særdeles positive. Derfor er Vejle Kommune glade for, at Blue Hors og Parasport Danmark igen i år afvikler stævnet.

 

- Det glæder mig, at vi i Vejle Kommune endnu engang er lykkedes med at skabe samarbejde om et internationalt parasportevent i topklasse. Stævnet giver genlyd i parasportens verden, og da stævnet blev afviklet for første gang tilbage i marts 2018, var tilbagemeldingerne fra både ryttere og samarbejdspartnere, at de havde haft en helt unik weekend i de fantastiske rammer på Blue Hors. Det ser jeg frem til, at Vejle Kommune igen er med til at skabe, udtaler 1. viceborgmester og formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Dan Arnløv Jørgensen, og fortsætter:

- Vores vision om at blive parasportens hovedstad ligger godt i tråd med eventen, og det er dejligt igen at kunne tilbyde vores dygtige paradressurryttere et internationalt stævne på hjemmebane.

 

Ole Magnus Petersen, direktør for Blue Hors supplerer:

- Det var med stor glæde, at vi på Blue Hors i marts 2018 for første gang kunne byde velkommen til pararyttere fra såvel ud- som indland. Der havde længe været et ønske fra de danske ryttere om, at der kunne afholdes et internationalt stævne på dansk jord. På Blue Hors har vi ligeledes haft et stort ønske om, at integrere parasporten som en del af livet på Blue Hors og vi glæder os over, at vi med samarbejdet med Vejle Kommune og Parasport Danmark, har skabt en tradition, hvor dygtige ryttere på tværs af lande og handicap kan mødes i eksklusive rammer og konkurrere.

 

Til stævnet i 2019 vil der være kvalifikationspoint til de Paralympiske Lege i Tokyo i 2020 på højkant, og stævnet har derfor fået en sportslig opgradering. Det er derfor attraktivt for ryttere fra hele verden at deltage, og arrangørerne har allerede modtaget mange interessetilkendegivelser, og forventer deltagende ryttere helt fra Australien og Hong Kong.

 

Danske ryttere er i verdenseliten

Udover at Vejle Kommune gerne vil være parasportens hovedstad, så er de danske pararyttere stærke spillere i den internationale paradressur.

 

Ved det netop overståede VM i USA, har de danske ryttere demonstreret deres høje niveau ved at hjembringe tre individuelle medaljer, heraf to af guld samt en flot 4. plads for hold. Resultatet understreger endnu en gang, at de danske ryttere befinder sig i den absolutte elite inden for international paradressursport og måler sig med de bedste i verden.

 

Derfor er Elite- og Teamchef fra Parasport Danmark, Michael Mølgaard Nielsen glad for, at Danmark er værter for et internationalt stævne af denne størrelse:

- I Parasport Danmark er vi glade for store events på dansk grund. De har en særlig betydning for alle idrætsudøvere, og de fleste oplever det som noget helt specielt. Events er med til at understøtte Parasport Danmarks generelle formål, og frem mod 2021 gør vi således en særlig indsats inden for områderne rekruttering og partnerskaber med blandt andet idrætsforbund og kommuner. Derfor er vi også meget stolte over, at Blue Hors og Vejle Kommune har valgt vores forbund som eventpartner.

 

Den 15.-17. marts 2019 vil der være gratis adgang hele weekenden på Blue Hors, og udover selve paradressurstævnet vil det også være muligt at tilmelde sig rundvisninger og guidede ture på stedet.

 

Vejle Kommune støtter stævnet med 150.000 kr.

Læs mere på www.bluehors.dk


Seneste Nyheder

Parasurfing: Bruno Hansen jagter sit fjerde VM-guld
Dansk succes ved NM på kortbane
Fornem hæder til tidligere formand Karl Vilhelm Nielsen
Ny sportspris hædrer det umulige
Ny el-hockeyklub i Gårslev for børn og unge med fysiske handicap
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasport Webshop

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster