Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Anders Berenth blev kåret til verdens bedste “handstick-player
Anders Berenth blev kåret til verdens bedste “handstick-player" under VM.
 

VM-sølv er en vigtig milepæl for dansk powerchair floorball

Opdateret d. 03-10-2018

Det er første gang, at Danmark har vundet metal ved et internationalt mesterskab i sporten, og resultatet er kulminationen på et års målrettede forberedelser og udvikling på landsholdet.

 

Der skulle forlænget spilletid og straffeslag til, før Danmark måtte se sig besejret i kampen om VM-guldet. De italienske værter havde marginalerne på deres side i en tæt finale, hvor Danmark for det meste havde overtaget, men savnede den sidste skarphed.

Nederlaget ændrer dog ikke på, at VM har været en stor succes for danskerne, der sigtede efter en plads i semifinalen på trods af, at holdet aldrig tidligere havde vundet medaljer ved et EM eller VM.

 

- Det har på alle måder været en hel fantastisk oplevelse. Vi drømte om en bronzemedalje, hvis tingene flaskede sig. Så at besejre de forsvarende europa- og verdensmestre Holland i semifinalen og dermed komme i en VM-finale er en præstation, alle på landsholdet er ekstremt stolte over at være en del af, siger Danni Mogensen, der er landsholdsspiller og formand for powerchair floorball i Danmark.

 

Målrettede forberedelser

Succesen kommer dog ikke som en overraskelse for danskerne, der siden sidste efterår har haft fokus rettet mod VM 2018. I år har holdet været samlet i syv weekender, og hele truppen tog tidligt til Italien for at finpudse taktikken i et par venskabskampe og lukkede træninger forud for de afgørende kampe.

 

Landsholdet, der tæller 10 spillere og lige så mange hjælpere, to mekanikere, en massør, en teammanager og to trænere, har samtidig opbygget en god tro på sig selv.

 

- Stemningen og sammenholdet på holdet aldrig har været bedre. Alle har virkelig haft en følelse af, at vi kunne nå langt denne gang. Denne stemning og tro på egne evner kunne vi fastholde under VM, og det kom vel nok allerbedst til udtryk i semifinalen mod Holland, hvor det lykkedes os at besejre dem 4-3 i en nervepirrende kamp, hvor vi først kom foran 2-0, så kom bagud 2-3 for til sidst at vinde, lyder det fra Danni Mogensen.

 

En sport i rivende udvikling

Formanden glæder sig dog ikke kun over dansk fremgang. De italienske VM-arrangører brugte mottoet ”AsNeverBefore” for slutrunden, og afviklingen af turneringen lever til fulde op til det.

-  Jeg synes, dette VM har været fantastisk for powerchair floorball generelt. Rammerne har aldrig været bedre, niveauet har aldrig været højere, og konkurrencen har aldrig været tættere mellem nationerne. Alle kan slå alle på en god dag, hvilket de nervepirrende og tætte kampe i både semifinalerne, bronzekampen og finalen viser. Det er godt for sporten, som i forvejen er i en rivende udvikling, siger Danni Mogensen.

 

Der var otte lande med ved VM, som blev afviklet fra 24. september til 1. oktober. Holland tog bronzemedaljen efter sejr over Tyskland, og danske Anders Berenth blev kåret til verdens bedste “handstick-player”, dvs. verdens bedste spiller, der bruger håndholdt stav.

 

 

Danske Powerchair Floorball-sider

Facebook.com/powerchairfloorballdk

Instagram.com/powerchairfloorballdk

 

Alt om VM

Facebook.com/IPCHWorldChamps2018

Instagram.com/IPCHWorldChamps2018

Italy-2018.com


Seneste Nyheder

Parasurfing: Bruno Hansen jagter sit fjerde VM-guld
Dansk succes ved NM på kortbane
Fornem hæder til tidligere formand Karl Vilhelm Nielsen
Ny sportspris hædrer det umulige
Ny el-hockeyklub i Gårslev for børn og unge med fysiske handicap
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasport Webshop

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster