Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Stinna Tange Kaastrup og Smaries i aktion i kür. Foto: Liz Gregg/FEI
Stinna Tange Kaastrup og Smaries i aktion i kür. Foto: Liz Gregg/FEI
 

Stinna Tange Kaastrup dobbelt verdensmester

Opdateret d. 23-09-2018

Af Louise Kastrup Lindgaard

De danske ryttere leverede et flot punktum på VM i paradressur, hvor Stinna Tange Kaastrup tog sin anden guldmedalje efter en fremragende præstation i lørdagens kür-finaler.

 

Selvom solen bagte ned over det smukke stadion i Tryon, USA, hvor VM i paradressur har været afholdt hele denne uge, red Stinna Tange Kaastrup og Horsebo Smarties lørdag noget af deres bedste og sendte endnu engang dannebrog helt til tops.

 

- Jeg er meget overvældet og lykkelig og meget stolt af Smarties. Det er jo mange års arbejde, der bærer frugt. Jeg skiftede træner kort inden VM, men det siger meget om vores dressurkultur i Danmark, at jeg kan det og så stadig få det til at fungere, siger Stinna Tange Kaastrup.

 

Det blev til hele 78.947 procent for deres frie program til musik i grad II. En præstation, som Stinna endnu engang tildeler sin hest æren for.

 

- Det var hårdt for mig derinde. Jeg har haft rigtig mange problemer med varmen herovre. Men Smarties havde en fest, og vi gav alt vi havde og kæmpede for hver eneste øvelse, så jeg er rigtig, rigtig stolt.

 

De tre andre danskere på landsholdet i paradressur var også alle med i finalerunden i deres grader lørdag. Alle præsterede fornemt, selvom heden i North Carolina har været hård ved rytterne. For Susanne Jensby Sunesen og Que Faire blev det til 72.735 procent i grad IV - lige udenfor medaljepodiet på en fjerdeplads. Mesterskabsdebutanterne Line Munk Madsen og Hønnerups Beebob blev nummer 6 i grad I med 72.387%. Og som sidste danske rytter på banen red Caroline Cecilie Nielsen og Davidoff sig til en 7. plads i grad III med 70.867%.

 

Alle resultater kan ses her: https://tryon2018.com/officialresults


Seneste Nyheder

Parasurfing: Bruno Hansen jagter sit fjerde VM-guld
Dansk succes ved NM på kortbane
Fornem hæder til tidligere formand Karl Vilhelm Nielsen
Ny sportspris hædrer det umulige
Ny el-hockeyklub i Gårslev for børn og unge med fysiske handicap
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasport Webshop

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster