Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Rasmus Løt er et spændende bud på en ny DM-vinder.
Rasmus Løt er et spændende bud på en ny DM-vinder.
 

Ny mester kåres ved weekendens DM i paragolf

Opdateret d. 12-09-2018

Årets Danmarksmesterskab for golfspillere med nedsat funktion afvikles den 15. og 16. september på Dragsholm GC’s baner i det nordvestlige hjørne af Sjælland. Den regerende mester, Stefan Mørkholt, er tvunget til afbud.

 

Årets turnering bliver speciel, idet der med garanti skal kåres en ny danmarksmester i den bedste række. Stefan Mørkholt, som har siddet solidt på mesterskabet de seneste år, er nemlig ramt af sygdom og stiller ikke op, og i hans sted er Mads Hjelm Nielsen fra Aalborg GK og det unge stjerneskud Rasmus Løt fra Kalø GK blandt de bedste bud på en ny vinder.

 

DM afvikles over to runder – i alt 36 huller med start lørdag kl. 12 og søndag kl. 8.30 og med forventet afslutning og præmieoverrækkelse ca. kl. 14.30. Der er tilmeldt 47 spillere fra 22 klubber. De 33 kæmper om det officielle DM, og de er fordelt på 3 rækker: A-rækken for elitespillere med max. hcp. 11,4 (slagspil uden handicap), B-rækken for spillere med hcp. 11,5-34,9 (stableford) og Special Olympics-rækken for spillere med udviklingshandicap, autisme, ADHD o.l. diagnoser.

 

Udover det officielle mesterskab afvikles der også en ”ReHab”-turnering på par-3 bane og puttingbane. Denne match er forbeholdt spillere, som ikke er godkendt til spil på stor bane samt nybegyndere. De fleste har omfattende fysisk funktionsnedsættelse på grund af senhjerneskade, og de kommer fra Roskilde GK, men der er også plads til Special Olympics-spillere på nybegynderniveau.

 

Lars Storr og Jesper Hviid fra DGU udgør sammen med Parasport Danmarks golfudvalg og det lokale matchudvalg turneringsledelsen. Desuden stiller Dragsholm GC med 15 frivillige, som skal agere hjælpere, fore-caddies mm.


Seneste Nyheder

Stinna Tange Kaastrup dobbelt verdensmester
Parasport Danmark og Sport24 åbner webshop
Danske ryttere pænt fra start i VM-holdkonkurrencen
Danmark misser podiet ved VM i paradressur
DM i dressur og paradressur til Equitour Aalborg
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasportens Dag - Evaluering

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster