Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Blindefodbold. Arkivfoto: IPC.
Blindefodbold. Arkivfoto: IPC.
 

Interesseret i blindefodbold? Nu er chancen der!

Opdateret d. 10-09-2018

Har du altid drømt om at spille fodbold, men har et synshandicap, der står i vejen? Eller er du fodboldinteresseret og klar på en anderledes udfordring? Så er det lige dig, vi søger – og du kan blive en del af udviklingen af blindefodbold i Danmark.

 

Blindefodbold - også kaldet five-a-side football - er en sport i udvikling med stor interesse fra både udøvere og fans i hele verden. Mange europæiske storklubber har en integreret afdeling for blindefodbold, og sporten har været en del af de Paralympiske Lege siden 2004.

 

I Danmark er blindefodbold endnu ikke blevet en etableret sportsgren, men det vil vi lave om på nu. Parasport Danmark og Dansk Blindesamfund inviterer derfor i samarbejde med Randers FC til:

 

Kom og prøv-arrangement lørdag den 29/9-18 kl. 10-15

 

på Randers Stadion, Viborgvej 92, 8920 Randers (der vil være fælles opsamling på Randers Banegård kl. 09.30).

 

Arrangementet er åbent for alle og henvender sig både til blinde og svagtseende, der har lyst til at afprøve blindefodbold samt seende fodboldinteresserede, der vil afprøve rollen som træner, målmand eller hjælper.

 

Vi har inviteret landstræneren for det svenske blindefodboldlandshold, Mark Blake, der vil stå for en spændende og lærerig dag.

 

Mere om blindefodbold
Blindefodbold - five-a-side football - er fodbold for blinde og svagtseende. Der spilles på en græsbane i futsal-størrelse med fire blinde spillere (der bærer blindfold) og en seende målmand på hvert hold.

Derudover er der en caller på sidelinjen og en bag modstanderens mål, der kan guide spillerne på banen. Bolden afgiver lyd ved bevægelse, og spillerne orienterer sig ved at sige lyde.

 

Se mere i denne video:

 

 

 

 

Hvis du synes, at det lyder spændende, så kom og deltag i arrangement og lær mere om blindefodbold.

 

Tilmelding skal ske senest fredag den 21/9-2018 ved at ringe til projektleder i Parasport Danmark Stine Sloth Jensen på tlf. 61 18 57 03 eller sende en mail til ssj@parasport.dk. Oplys, om du deltager som spiller eller som træner/målmand/hjælper.

 

Deltagelse i arrangementet er gratis, og vi sørger for udstyr og forplejning.

 

Vi glæder os til at se jer!

 

 

Download invitationen i Word-format her.


Seneste Nyheder

Sverige knuste danske curling-drømme
Dansk tredjeplads ved internationalt stævne i paravolley
Godkendt dansk start på B-VM i kørestolscurling
Job Vision støtter parasporten
Toyota øger chancen for flere danske olympiske og paralympiske medaljer
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasport Webshop

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster