Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Alle interesserede inviteres til at komme og høre mere om parabordtennis, når Parasport Danmark besøger Åbyhøj, Hillerød og Odense.
Alle interesserede inviteres til at komme og høre mere om parabordtennis, når Parasport Danmark besøger Åbyhøj, Hillerød og Odense.
 

Parabordtennis på charmeoffensiv

Opdateret d. 23-08-2018

Parabordtennis kan spilles af spillere med både store og små handicap. Der er plads til mange flere på landsplan, og Parasport Danmark tager derfor en tur rundt i landet – nærmere bestemt til byerne Åbyhøj, Hillerød og Odense – for at møde potentielle nye spillere.

 

Mere konkret tager lokale bordtennisklubber sammen med paraspillere og landstræner i parabordtennis Christoffer Petersen imod alle, der kunne være interesseret i at høre mere om parabordtennis.

 

Der vil både være mulighed for at spille med flere af de bedste para-spillere, prøve kinatræning samt en bordtennisrobot. For forældre vil der være rig mulighed for at snakke med landstræner, klassifikatør og nuværende spillere for at blive klogere på mulighederne inden for parasport i almindelighed og para-bordtennis i særdeleshed.

 

For alle handicapgrupper
Alt foregår under kyndig vejledning af en af Danmarks bedste bordtennistrænere og nogle af de bedste spillere inden for parabordtennis i Danmark. Målgruppen er alle interesserede, nybegyndere såvel som øvede, med alle typer funktionsnedsættelse. Selv små handicap eller funktionsnedsættelser kan være nok til at kunne blive klassificeret. Er man i tvivl om, hvorvidt et handicap er tilstrækkeligt for at kunne deltage i para-regi, skal man endelig møde op og få en vurdering.

I Hillerød vil der ud over at prøve spillet også være mulighed for at møde og spille med den danske paralympiske mester, Peter Rosenmeier, og en af Danmarks bedste damespillere, Sophie Walløe, der forsvarende EM-sølvvinder i parabordtennis.

 

Landstræner i parabordtennis Christoffer Petersen glæder sig til at møde nye potentielle spillere og håber, at mange vil benytte sig af muligheden og møde op:
 – Vi besøger tre byer i dagene 27.-29. august – Åbyhøj, Hillerød og Odense – for at invitere nye potentielle spillere til bordet. Det er uanset om man allerede har spillet bordtennis, eller om man aldrig har haft et bat i hånden før, og vi håber, at mange vil benytte lejligheden til at se, om det er noget for dem.

 

 

Praktisk information

Åbyhøj
Tidspunkt: 27. august kl.17-20
Sted: BTEX Hallen, Tomsagervej 15, 8230 Åbyhøj
Tilmelding: ikke nødvendig

Hillerød
Tidspunkt: 28. august kl.17-20
Sted: FrederiksborgCentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød
Tilmelding: ikke nødvendig

 

Odense
Tidspunkt: 29. august kl.17-20
Sted: Odense Kaserne Hal, Sdr. Boulevard 17A, 5000 Odense C
Tilmelding: ikke nødvendig


Seneste Nyheder

Sverige knuste danske curling-drømme
Dansk tredjeplads ved internationalt stævne i paravolley
Godkendt dansk start på B-VM i kørestolscurling
Job Vision støtter parasporten
Toyota øger chancen for flere danske olympiske og paralympiske medaljer
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasport Webshop

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster