Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Daniel Wagner skal forsvare sin EM-titel i længdespring i Berlin. Her ses han ved de Paralympiske Lege i Rio i 2016. Foto: Lars Møller.
Daniel Wagner skal forsvare sin EM-titel i længdespring i Berlin. Her ses han ved de Paralympiske Lege i Rio i 2016. Foto: Lars Møller.
 

Ambitiøse danske forventninger til EM i para-atletik

Opdateret d. 17-08-2018

De danske para-atleter har vist gode takter i forberedelsesfasen, og den danske målsætning er derfor hele otte medaljer, når EM i para-atletik indledes i Berlin på mandag. Daniel Wagner (Vejle/Aarhus), Ronni Jensen (Aarhus) og Christoffer Vienberg (Allerød) skal alle forsvare medaljer fra det seneste EM.

 

Det danske para-atletiklandshold har haft en fantastisk optakt til det kommende EM i Berlin. Flere af atleterne startede sæsonen med at sætte personlige rekorder eller resultater tæt på deres bedste. Blandt andet er diskoskaster Kristel Walther, der er underbensamputeret, braget fremad i denne sæson og har sat personlig rekord i stort set hvert eneste stævne, hun har deltaget i. Hun har dermed forbedret sig i forhold til sidste års niveau med over tre meter.


Også 800 m- og 1500 m-løber Mohamed Hersi, der har et udviklingshandicap, har haft en fantastisk sæson og har med gode løb på både 800 m og 1500 m vist, at han kan være en underdog, hvis løbet skulle blive taktisk.

 

Wagner vil forsvare EM-titlen
Den forsvarende europamester i længdespring, Daniel Wagner, åbner ballet for Danmark tirsdag aften, og han er opsat på igen at indtage den øverste plads på podiet. Han nærmeste konkurrent, tyske Heinrich Popow, vil dog gøre alt for at forhindre dén plan i sin sidste internationale optræden, inden den tyske legende takker af efter en fantastisk karriere, der blandt andet har budt på to paralympiske guldmedaljer og adskillige VM-medaljer. Kampen mellem de to tirsdag aften kan blive en nervepirrende gyser.

 

Endelig bliver det interessant at følge den dansk-opfundne løbedisciplin RaceRunning, der er kommet med på EM-programmet for første gang. Den danske EM-trup tæller fem RaceRunnere, og der er størst forventninger til Nikolaj Overgaard Christensen, men også Lasse Kromann og Manja Simone Lundgaard Hansen kan forhåbentlig være med i medaljekampen. Der er kun én disciplin med ved EM, nemlig 100 m for mænd og kvinder. Der er to klasser for begge køn på denne distance: RR1 for de mest handicappede og RR2/RR3 sammen som de mindst handicappedes klasse.

 

Målet er otte danske medaljer

Grundet det høje niveau i den danske trup har landstrænerteamet også turde sætte forventningerne højt. Cheflandstræner Joachim Lund udtaler:
- Med det niveau, vi har set henover sæsonen, og når vi kigger på niveauet i Europa, så tør vi godt sætte målet så højt som otte medaljer. Ud over Daniel Wagner, der ved sidste EM tog to medaljer med hjem, har vi også Ronni Jensen, der tog sølv i diskoskast samt Christoffer Vienberg, der tog sølv og bronze på mellemdistancerne. Ud over medaljetagerne fra sidste EM har vi desuden Kristel Walther, Mohamed Hersi og Anders Lagergren, der kan overraske. Det er i hvert fald vores klare forventning, at de alle tre er at finde i finalerne i deres discipliner, ligesom det også bliver interessant at følge de fem stærke RaceRunning-atleter.

 

I alt består den danske trup af 13 atleter:

  • Kasper Filsø, Vejle
  • Kristel Walther, Odense
  • Mohamed Hersi, København
  • Anders Lagergren, Frederiksberg
  • Christoffer Vienberg, Allerød
  • Noa Bak Petersen, Taastrup
  • Ronni Jensen, Aarhus
  • Daniel Wagner, Aarhus
  • Nikolaj Overgaard Christensen, Struer
  • Karla Risum, Mårslet
  • Manja Simone Lundgaard Hansen, Skanderborg
  • Lasse Kromann, Odense
  • Thea Berggren Jørgensen, Lejre

 

Download mere information om enkelte atleter, deres klasse, discipliner m.v. her.

Download det danske konkurrenceprogram her.

 

 

Læs mere om EM og find program og resultater ved at klikke her.

Følg EM på https://www.facebook.com/ParaAthletics/

Det danske landsholds Facebook-side

Følg også det danske landshold på Instagram #ParaAthleticsDen

 

Følg EM på DR3

DR3 sender live fra EM i para-atletik alle dage fra mandag den 20. august kl. 17.25 - følg med direkte fra Berlin helt frem til søndag den 26. august. Se også www.dr.dk/sporten

 

 

FAKTA

 

Hvad er RaceRunning? 
RaceRunning er en sport for handicappede med hæmmet balance. En RaceRunner er en specialbygget trehjulet "løbecykel" uden pedaler, hvorpå balance ikke er et problem. Derfor er RaceRunning en oplagt sportsmulighed for blandt andet spastikere, gigtramte og amputerede og er især målrettet de sværest handicappede, der eksempelvis til daglig er afhængige af en elektrisk kørestol - de får her mulighed for at bevæge sig rundt ved egen kraft. RaceRunning er en dansk opfindelse, som så dagens lys i 1989, og er nu udbredt til ca. 30 lande på verdensplan. For at sikre en fair konkurrence deles atleterne op i tre klasser, som afgøres ud fra hvilke dele af muskulaturen, den enkelte er i stand til at bruge. 

Læs mere på www.RaceRunning.dk


Dette EM er det første i rækken af EM-, VM- og Grand Prix-stævner, hvor RaceRunning er inkluderet. Efter 2020 vil World Para Athletics under IPC (International Paralympic Committee) sammen med CPISRA evaluere processen og vurdere, om RaceRunning er klar til at komme på det paralympiske program i 2024.


Seneste Nyheder

Stinna Tange Kaastrup dobbelt verdensmester
Parasport Danmark og Sport24 åbner webshop
Danske ryttere pænt fra start i VM-holdkonkurrencen
Danmark misser podiet ved VM i paradressur
DM i dressur og paradressur til Equitour Aalborg
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasportens Dag - Evaluering

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster