Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Australien vandt guldet, da der sidst var VM i Odense i 2014. Foto: Brian Mouridsen
Australien vandt guldet, da der sidst var VM i Odense i 2014. Foto: Brian Mouridsen
 

Danmark tager til VM i kørestolsrugby med ambitioner

Opdateret d. 03-08-2018

Det unge danske hold vil udfordre verdens bedste og jagter en femteplads ved VM i Australien, der samtidig er startskuddet på kvalifikationen til de Paralympiske Lege i Tokyo 2020.

 

Halvandet år inde i Jason Regiers regeringstid som landstræner i dansk kørestolsrugby er amerikaneren klar til at skrue op for ambitionerne. Mens det langsigtede mål forbliver kvalifikation til de Paralympiske Lege (PL) om to år, vil landsholdet allerede nu presse de bedste nationer og indtage førersædet i europæisk kørestolsrugby.

 

- VM er en fed mulighed for os. Vi får syv kampe mod de bedste hold i verden. Kun verdensmesteren kvalificerer sig direkte til Tokyo, og det er nok stadig et longshot for os, selvom man aldrig skal sige aldrig. Men først og fremmest skal vi ud og slå de hold, Sverige og Frankrig, som vi kommer til at slås med om PL-pladserne de kommende år, siger Jason Regier.

 

Danmark ligger nr. otte på verdensranglisten i kørestolsrugby med Frankrig, Sverige og Storbritannien lige foran sig, og det er kampen om femtepladsen, der er landsholdets mål i Sydney.

 

- Spillerne vokser. Vi har danske spillere på højeste niveau i international rugby, og så har vi spillere, der har potentialet til at nå derop. Det kræver mere rutine, stabilitet og hårdførhed, og forhåbentlig har vi rykket os så meget, så vi kan tage et vigtigt skridt op ad ranglisten, siger landstræneren, der til gengæld vurderer, at USA, Australien og Japan lige nu er i en klasse for sig.

 

- Det er hold med enormt meget styrke og rutine. Spillere, der har spillet sammen i otte-ti år eller mere. Indtil videre har vi set, at vi kan spille lige op med dem i perioder, men over en hel kamp bliver presset for stort, lyder det fra amerikaneren.

 

En af de danske nøglespillere er Sebastian Frederiksen (Gentofte) der på kort tid har udviklet sig fra at være et stort talent til at blive en af de bærende kræfter i den danske trup - og en af verdens bedste offensivspillere. Den 24-årige playmaker har da også store forventninger til sig selv.

 

- Jeg håber, jeg kan bære det her hold frem til en overraskelse ved VM. Fysisk er jeg der. Mentalt skal jeg kunne stå for presset, og der håber jeg, at jeg har udviklet mig det sidste år, siger han.

 

Danskerne åbner VM søndag den 5. august mod Sverige, og det er en kamp, holdet forventer at vinde.

 

- Vi har kun tabt til Sverige i finaler og semifinaler, ellers plejer vi at vinde ret sikkert. Mand for mand er vi langt bedre end dem. Det er et gammelt hold. Vi skal bare spille vores spil og glemme nerverne, siger Sebastian Frederiksen.

 

Der er to puljer med seks hold ved VM, og Danmarks indledende modstandere er foruden Sverige også Australien, Japan, New Zealand og Irland. De to bedste hold fra hver pulje går i semifinalen, men nr. tre og fire skal spille om placeringerne fra fem til otte.

 

Danmark sluttede på sjettepladsen ved seneste VM, der blev afviklet i Odense i 2014.

 

 

Den danske trup

Jesper Krüger

Alder: 29 år

Bopæl: Aarhus

Klub: Aarhus Burnouts

Klasse: 1.0

 

Kristian Bak Eriksen

Alder: 27 år

Bopæl: Valby

Klub: FHI Falcons

Klasse: 2.0

 

Leon Jørgensen

Alder: 33 år

Bopæl: Frederiksberg

Klub: FHI Falcons

Klasse: 3.0

 

Mark Peters

Alder: 29 år

Bopæl: København S

Klub: FHI Falcons

Klasse: 3.5

 

Mikkel Schöttel

Alder: 25 år

Bopæl: Odense

Klub: Aarhus Burnouts

Klasse: 2.0

 

Morten Elmholt

Alder: 30 år

Bopæl: Aarhus

Klub: Aarhus Burnouts

Klasse: 3.0

 

Sebastian Frederiksen

Alder: 24 år

Bopæl: Gentofte

Klub: FHI Falcons

Klasse: 3.5

 

Sofie Skoubo

Alder: 23 år

Bopæl: Aarhus C

Klub: Aarhus Burnouts

Klasse: 0.5

 

Thomas Pagh

Alder: 46 år

Bopæl: Ballerup

Klub: FHI Falcons

Klasse: 0.5

 

Om kørestolsrugby

Kørestolsrugby eller 'murderball', som sporten oprindeligt blev kaldt, er et holdspil for mænd og kvinder med fysiske handicap. Målet er at score point ved at krydse modstanderens mållinje med bolden, som må afleveres, kastes, trilles, dribles og bæres i alle retninger.

 

Der er fire spillere fra hvert hold på banen ad gangen, og kampen afvikles over fire perioder af hver otte minutter.

 

Klassificeringssystemet sikrer, at der er plads til spillere med både større og mindre handicap. Hver spiller tildeles en pointværdi mellem 0.5 og 3.5 efter graden af handicap, og kvinder tildeles et halvt point mindre end mænd. Tilsammen må et holds spillere på banen ikke overskride otte point.

 

Kørestolsrugby har været på programmet ved de Paralympiske Lege siden Sydney 2000.

 

Følg med i VM

Danmark til PL på Facebook
Livestreaming og resultater på VM-hjemmesiden
Landsholdets egen Facebook-side


Seneste Nyheder

Parasurfing: Bruno Hansen jagter sit fjerde VM-guld
Dansk succes ved NM på kortbane
Fornem hæder til tidligere formand Karl Vilhelm Nielsen
Ny sportspris hædrer det umulige
Ny el-hockeyklub i Gårslev for børn og unge med fysiske handicap
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasport Webshop

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster