Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

 

Blandet start for danske badmintonpiger i Thailand

Opdateret d. 26-07-2018

Alle tre danskere var i aktion på førstedagen af Thailand Para-Badminton International. Bedst gik det Cathrine Rosengren, der spillede sig videre i mixdouble og vandt sin indledende single.

 

To sejre i tre kampe blev det til for verdensranglistens nr. 4, Cathrine Rosengren, der sammen med sin japanske makker Daisuke Fujihara overvandt lidt begyndervanskeligheder og spillede sig videre til ottendedelsfinalen i Thailand. Senere onsdag tog Rosengren (klasse SU-5) hul på gruppespillet i singleturneringen, hvor hun besejrede Japans Kameyama Kaede sikkert i to sæt (21-14, 21-11).

 

- Det var en svær start, fordi der er meget vind i hallen. Det skal man lige omstille sig til. Det var også første gang, jeg spillede med min makker, og han var ikke så vant til mix, så den første kamp skulle lige bruges på at komme i gang. Det har været en meget lang og hård dag, men jeg er tilfreds med resultaterne, siger Cathrine Rosengren, der skal i aktion igen fredag.

 

En lang og hård dag var det også for Astrid Lilhav Riis, ligeledes klasse SU-5, der som Cathrine Rosengren spillede på mixdouble og single. I mixdouble lykkedes det ikke Riis og makkeren Manoj Sarkar fra Indien at spille sig videre med en sejr og et nederlag. I single er den 26-årige dansker til gengæld videre efter en overbevisende præstation mod Indiens Palak Kohli, der blev besejret 21-8, 21-7, og et tæt nederlag til 1. seedede Mamiko Toyodo i tre sæt.

 

-  I single kom jeg fint i gang mod en helt ny ung spiller, og jeg spillede også fint mod Mamiko, som jeg tidligere har slået. Jeg er tilfreds med at være videre, men kan godt mærke, at jeg lige har haft en periode, hvor træningsniveauet ikke har været så højt, siger Astrid Lilhav Riis, der som Rosengren sidder over torsdag.

 

En mere rolig start på turneringen fik den sidste dansker, Simone Meyer Larsen. Grundet få tilmeldte kvindelige spillere i SS6-klassen er hun med i herrernes singleturnering, og her var hård modstand fra starten i form af verdens nr. 5, irske Niall Mcveigh.

 

- Det er hårdt og sjovt at være med herresingle. Selvom det var en topspiller, jeg mødte, er det god opvarmning til morgendagens kampe, hvor jeg håber på lidt mere lige niveau mod de andre damespillere, siger Simone Meyer Larsen, der har fire singler på programmet torsdag.

 

Alle resultater ved Thailand Para-Badminton International kan ses her.


Seneste Nyheder

Parasurfing: Bruno Hansen jagter sit fjerde VM-guld
Dansk succes ved NM på kortbane
Fornem hæder til tidligere formand Karl Vilhelm Nielsen
Ny sportspris hædrer det umulige
Ny el-hockeyklub i Gårslev for børn og unge med fysiske handicap
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasport Webshop

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster