Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Line Munk Madsen og Beepop sejrede i grad I ved DM på Broholm 2018.
Line Munk Madsen og Beepop sejrede i grad I ved DM på Broholm 2018.
 

Paradressurrytterne var flyvende

Opdateret d. 11-06-2018

Lørdagen bød på fremragende ridt og personlige rekorder ved DM på Broholm.

 

Hold. Nu. Fast. hvor var der mange gode paradressurryttere til start i dagens finaler i DM i paradressur på Broholm Gods. Der var de rutinerede gamle, som i den grad var spændt op til kamp om metal. Og så var der de nye kombinationer, der gav deres bud på nye og friske frie programmer.

 

Line Munk Madsen åbnede finalerusen med en sejr i grad I til flotte 75 % med Hønnerups Beebob. En hest, som hun blot har dannet partnerskab med i seks måneder.

- Jeg er meget tilfreds. Beebob gjorde det bedste, den ku’, så jeg er rigtig glad, sagde Line efter sejren, selvom hun ikke var helt tilfreds, da hun kom ud fra banen.

- Jeg var lidt ærgerlig over, at jeg fik en dårlig start. Indridningsparaden var virkelig dårlig. Men alt i alt var den super fin.

 

Det kræver noget særligt af en hest at være paradressurhest, og det kan ikke være uden en vis bæven, at man sætter sig op på en hest for første gang, når det ikke er alle lemmer, der er fuldt funktionsdygtige. Men det har Line aldrig tænkt over.

- Den har altid været ukompliceret. Meget veluddannet og velredet, så det har været rigtig let for mig bare at kunne sætte mig op på den. Og det er jo dejligt, slutter den nyslåede danske mester.

 

Super kammerat

For en af de garvede kombinationer blev det til et hattrick ved dette års mesterskab. For Susanne Jensby Sunesen fra Thy red sammen med 20-årige Thy’s Que Faire sit tredje danske mesterskab hjem med hele 77.625%.

- Jeg har en super kammerat som hest, og den løfter meget for mig. Det er helt fantastisk, sagde hun inden præmieoverrækkelsen.

- Hun blev 20 i marts, så den er bare “still going strong”. Det er en helt fantastisk hest, og det bliver virkelig et savn den dag, det ikke er hende, der er med længere.

 

Målet for mange af rytterne er VM i USA, og det gælder også for Susanne.

- Det ku’ være fantastisk at komme med til et verdensmesterskab i USA. Vi ville være stolte over at kunne repræsentere Danmark derovre, slutter Susanne, der så sent som sidste år red guld og sølv hjem til Danmark ved VM i Göteborg.

 

Fandme flot

Landstræner Astrid Gemal har lidt svært ved at få armene ned, for alle vindere i grad I-IV var over 75%, og Stinna Tange Kaastrup satte personlig rekord, da hun vandt sit 8. mesterskab med 78.556%.

 

- Det er fandme flot! Er de ikke bare seje!?, lød det fra en glad landstræner.

- De er rykket op i en hel anden liga. Jeg har stillet høje krav til rytterne, og det har de honoreret. Jeg tror aldrig, at der er blevet redet så høje procenter hjem ved et DM og i så mange grader af så mange forskellige ryttere.

 

Så det tegner rigtig godt for et godt dansk resultat ved VM, hvis rytterne kan fortsætte formkurven opad og toppe til september.

- Ja, det ku’ være dejligt, slutter landstræner Astrid Gemal.

 

Alle resultater fra dagens DM-finaler i paradressur kan ses ved at klikke her.


Seneste Nyheder

Danskere går efter medaljer ved VM i parabordtennis
Paralympisk medaljevinder stopper karrieren
Parabadminton på programmet ved Danisa Denmark Open
Landsholdet i kørestolsrugby søger ny holdleder og fysioterapeut
Blandede danske resultater ved World Cup i skydning
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasport Webshop

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster