Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Lisa Kjær Gjessing øverst på skamlen. Foto: Bjarne Johansen
Lisa Kjær Gjessing øverst på skamlen. Foto: Bjarne Johansen
 

Lisa Kjær Gjessing i ny EM-triumf

Opdateret d. 10-06-2018

For fjerde gang er ubesejrede Lisa Kjær Gjessing europamester i parataekwondo. Ved de åbne europæiske mesterskaber i Plovdiv, Bulgarien, viste danskeren igen, at hun er i en klasse for sig.

 

Lisa Kjær Gjessing fortsætter dominansen i kvindernes klasse K44, under 58 kg, hvor hun søndag sikrede sig EM-guldet i suveræn stil.

 

- Jeg er enormt glad og lettet. Det er en fed følelse. Jeg synes virkelig, taktikken fungerer for mig, og jeg føler, at jeg har et fysisk overskud hele dagen, siger danskeren, der særligt i EM-semifinalen leverede en af karrierens bedste præstationer.

 

Tyriske Gamze Gurdal er en af de modstandere, der flere gange har gjort det svært for Lisa Kjær Gjessing, og hun kom til EM med en stribe turneringssejre i bagagen. Men i en overlegen opvisning vinder danskeren hele 21-0.

 

- Det er en kamp, jeg er meget stolt af. Hun er en kanon dygtig modstander, og hun kommer med masser af selvtillid, så det er næsten helt surrealistisk, at jeg får lukket hende helt ned, siger Lisa Kjær Gjessing og fremhæver samarbejdet med landstræner Bjarne Johansen som afgørende.

 

- Det fungerer bare enormt godt mellem os, og Bjarnes taktiske overblik er guld værd for mig, siger hun.

 

Noget overraskende ventede der mexicansk modstand i EM-finalen, men Jessica Quijano var heller ikke tæt på at kunne true suveræne Gjessing, der vandt sikkert 12-2. Ved stillingen 12-0 fik Quijano dog sparket danskeren så hårdt på højre arm, at der venter en undersøgelse hjemme i Danmark.

 

- Forhåbentlig er det ikke alvorligt. Først troede jeg, at den var brækket, men det er blevet lidt bedre, og hernede tror de, der måske er slået en lille flig af knoglen, siger Lisa Kjær Gjessing, der efter planen skal deltage i de åbne pan-amerikanske mesterskaber i juli.

 

Det er også planen for 16-årige Adam Carton, der fik sin internationale debut ved EM. Her blev det dog kun til en enkelt kamp mod mexicanske Ivan Torres, der sejrede 23-3.

 

- Adam leverede en helhjertet indsats mod en hård mostander. Jeg vil gerne udtrykke min største respekt til Adam, der aldrig var opgivende. Han kæmpede med mandsmod og præsterede flot mod en bedre kæmper, siger landstræner Bjarne Johansen.

 

Adam Carton kæmper ligesom Lisa Kjær Gjessing i klasse K44, der er med ved de Paralympiske Lege i Tokyo 2020.

 

Om Lisa Kjær Gjessing

Alder: 39

Bopæl: Ry

Klub: Risskov Taekwondo Klub

Sportsklasse: K44 (under 58 kg)

Handicap: Halvdelen af venstre underarm amputeret pga. kræft (2012)

 

Om Adam Carton

Alder: 16

Bopæl: Aarhus

Klub: Viby Tang soo do/Aarhus Syd Tang soo do

Sportsklasse: K44 (under 61 kg)

Handicap: Født uden venstre hånd samt fire fingre på højre hånd


Seneste Nyheder

Showdance-tilbud for børn og unge med særlige behov
Vejen Idrætscenter skal være et genoptræningsmekka
Stor interesse for Frivilligheds Forsamling 2018
Paradressur-landsholdet udtaget til VM
Åbent hus i Helsingør Bordtennisklub
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

 height=

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster