Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

H.K.H. Kronprins Frederik overrækker legatet. Foto: Købstædernes Forsikring.
H.K.H. Kronprins Frederik overrækker legatet. Foto: Købstædernes Forsikring.
 

Fornem anerkendelse til parabordtennisspiller Sophie Walløe

Opdateret d. 16-04-2018

Købstædernes Forsikrings Jubilæumsfond uddelte fredag to legater på 125.000. For første gang blev legatet både tildelt en atlet på vej mod de Olympiske og de Paralympiske Lege.


Løber Anna Emilie Møller og parabordtennisspiller Sophie Walløe fik hver 125.000 kr. fra Købstædernes Forsikrings Jubilæumsfond. Legatet går til at støtte sportstalenter i deres træning og kvalifikation til deltagelse i de Olympiske og Paralympiske Lege.

 

Hans Kongelige Højhed Kronprinsen overrakte priserne til de to talenter ved en sammenkomst, hvor også atleternes familier samt Team Danmark, Dansk Atletik Forbund og Parasport Danmark var til stede.

 

- Prisen er en anerkendelse af den store passion og det hårde arbejde, det kræver for elitesportsudøvere at nå til Olympiske Lege. Anna og Sophie er en kæmpe inspiration for andre unge mennesker, der sætter sig mål i og uden for sportens verden, siger Anders Hestbech, adm. direktør for Købstædernes Forsikring.

Kronprinsen fik desuden mulighed for at prøve kræfter med bat og bold i kamp mod bordtennistalentet Sophie Walløe, der naturligvis var meget glad for legatet og anerkendelsen:

- Det er det størst tænkelige skulderklap, jeg som atlet kan forestille mig. Jeg er meget beæret og stolt over at blive udvalgt og for støtten på 125.000 kr., og jeg vil gøre mit absolut bedste for at nå mit mål om en medalje til Danmark ved de Paralympiske Lege i Tokyo 2020.

Købstædernes Forsikrings Jubilæumsfond har også tidligere støttet de danske idrætsudøvere. I optakten til OL i London i 2012 støttede Købstædernes Forsikring cykelrytteren Lasse Norman Hansen, der vandt guld i omnium, svømmeren Rikke Møller Pedersen, der ved OL i Rio 2016 vandt OL-bronze i 4x100 meter medley og kajakroeren Emma Jørgensen, der med sine kun 20 år vandt sølv i 500 meter enerkajak ved OL i Rio 2016.

 

Kilde: Købstædernes Forsikring


Seneste Nyheder

Parasurfing: Bruno Hansen jagter sit fjerde VM-guld
Dansk succes ved NM på kortbane
Fornem hæder til tidligere formand Karl Vilhelm Nielsen
Ny sportspris hædrer det umulige
Ny el-hockeyklub i Gårslev for børn og unge med fysiske handicap
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasport Webshop

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster