Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

I alt var 185 spillere, trænere og staff samlet på Egmont Højskolen til Egmont Open. Foto: Anita Graversen.
I alt var 185 spillere, trænere og staff samlet på Egmont Højskolen til Egmont Open. Foto: Anita Graversen.
 

Internationale rugbyhold gæstede Danmark

Opdateret d. 12-04-2018

Weekenden bød på kørestolsrugby på højeste internationale niveau. 12 hold dystede i Egmont Open på Egmont Højskolen, mens det danske landshold spillede træningsturnering mod Frankrig og Canada på Musholm Ferie-, Sport- og Konferencecenter.

 

Det danske landshold fik lov til at prøve kræfter mod nogle af verdens bedste nationer, da det canadiske og det franske landshold gæstede Musholm til en træningsturnering. Og det var netop formålet med trenationersturneringen ifølge landstræner Jason Regier.


– Det vigtigste for os er at få spillet nogle kampe på højt niveau og at få arbejdet med vores nye opstillinger som forberedelse til VM til sommer. Derudover bliver det godt at få noget kamperfaring mod Canada, som vi ikke møder så tit, og så ser vi frem til at møde Frankrig, som vi kender rigtig godt. Der kan vi for alvor se, om de ting, vi har arbejdet med siden EM, bærer frugt, fortalte han forud for turneringen.

 

Og Great Danes fik vist, at de er ved at ramme topformen. Holdet mødte Canada fire gange i alt, og her blev det til tre sejre på hhv. 59-56, 59-52 og 54-53. Holdet måtte også indkassere et knebent nederlag på 56-57 til det stærke canadiske hold, der ligger nummer tre på verdensranglisten.

 

Danmark, der er nummer ni på verdensranglisten, spillede desuden to kampe mod Frankrig, der er nummer 7. Her blev det til en sejr på 50-47 og et etmålsnederlag på 49-50.

Alt i alt en meget tæt turnering, hvor alle tre hold fik mulighed for at få testet en masse ting af. En god optakt for det danske hold, inden holdet i juni spiller Canada Cup som et led i de sidste forberedelser inden VM, der spilles i Sydney i Australien 5.-10. august 2018.

 

Se mere på http://www.2018wrwc.com/

Følg det danske landshold på https://www.facebook.com/Wheelchairrugbydenmark/

 

12 hold gæstede Egmont Højskolen 
På Egmont Højskolen dystede hele 12 hold fra Holland, England, Tyskland, Østrig, Rusland, Norge og Danmark. En flot besat turnering med både klubhold, mixhold og landshold.


I den ene gruppe dystede engelske West Coast Crash med Team Holland, London, Team Austria, Team Russia og Team Qufora bestående af danske, engelske og belgiske spillere. Her vandt de stærke englændere fra West Coast Crash samlet, mens London-holdet blev nummer to og Team Qufora nummer tre.

I den anden gruppe trak danske Viborg FullPull – forstærket med to finske spillere – sig sejrrigt ud af turneringen, mens danske Team Aarhus blev nummer to. Puljen talte derudover Team Norway, Four Kings, Hamburg og Berlin Raptors.

 

Se mere på www.facebook.com/egmontopen


Seneste Nyheder

Parasurfing: Bruno Hansen jagter sit fjerde VM-guld
Dansk succes ved NM på kortbane
Fornem hæder til tidligere formand Karl Vilhelm Nielsen
Ny sportspris hædrer det umulige
Ny el-hockeyklub i Gårslev for børn og unge med fysiske handicap
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasport Webshop

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster