Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

CP-fodboldlandsholdet og manager Len Nossell har fået Helene Elsass Prisen 2018 på 150.000 kr. Prisen blev overrakt hos Elsass Fonden onsdag den 14. marts af H.K.H. Prinsesse Benedikte, som er protektor for Spastikerforeningen, Elsass Fonden og Parasport Danmark. Foto: Jeppe Michael Jensen
CP-fodboldlandsholdet og manager Len Nossell har fået Helene Elsass Prisen 2018 på 150.000 kr. Prisen blev overrakt hos Elsass Fonden onsdag den 14. marts af H.K.H. Prinsesse Benedikte, som er protektor for Spastikerforeningen, Elsass Fonden og Parasport Danmark. Foto: Jeppe Michael Jensen
 

CP-landsholdet og ildsjæl hædret med stor pris

Opdateret d. 15-03-2018

CP-fodboldlandsholdet og holdets initiativtager og ildsjæl, Len Nossell, har fået Helene Elsass Prisen på 150.000 kroner for deres imponerende projekt, der har givet store sociale og menneskelige gevinster for de unge spillere med Cerebral Parese (spastisk lammelse).

 

20 års pionerarbejde med at skabe et sportsligt og menneskeligt tilbud om fodbold til unge med Cerebral Parese er så imponerende, at Len Nossell sammen med CP-landsholdet i fodbold får den nystiftede pris, Helene Elsass Prisen, som Elsass Fonden og Spastikerforeningen står bag. Prisen blev overrakt hos Elsass Fonden onsdag den 14. marts af H.K.H. Prinsesse Benedikte, som er protektor for både Spastikerforeningen, Elsass Fonden og Parasport Danmark.

 

Prisen følges af en præmiesum på 150.000 kroner og tildeles en person, projekt, institution eller organisation, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats for at fremme mennesker med Cerebral Pareses deltagelse og inklusion i samfundsfællesskabet. Og det lever Len Nossell og CP-fodboldlandsholdet i den grad op til.

 

- Len Nossell og hans CP-fodboldlandshold er på alle måder den helt rigtige vinder. De er en enestående inspiration for alle med CP, siger formand i Elsass Fonden Nick Elsass.

 

Alle indstillinger er forinden blevet behandlet i et fællesudvalg med repræsentanter fra både Elsass Fonden og Spastikerforeningen. Landsformand i Spastikerforeningen Lone Møller peger da også på, at Len Nossell og CP-fodboldlandsholdet er et bevis på, at mennesker med CP kan meget mere, end de fleste tror:

 

- Det er en kæmpe fornøjelse – ikke alene at være med til at hædre en frivillig stjerne, som Len, men også at sætte fokus på noget, som de fleste formentlig betragter som umuligt. Det er godt, at nogen åbner vores øjne for det, siger Lone Møller.

 

Prisvinderen selv betragter prisen som et kæmpe skulderklap til spillerne og lederne:

 

- Jeg har altid følt, at dette arbejde med CP-fodbold var betydningsfuldt og kunne gøre en forskel for mange børn og unge med Cerebral Parese. Men det er skønt, at andre også mener det samme, siger Len Nossell og fortsætter:

 

- For CP-fodboldlandsholdet betyder denne pris, at det bliver nemmere og sjovere at være spiller på det danske landshold. Vi vil bruge prisen og opmærksomheden til at opmuntre og inspirere flere mennesker med lettere CP til at melde sig på fodboldbanerne, ligesom vi vil styrke Landsholdets niveau. Målet er kvalifikation til PL i 2024.

 

Om Len Nossell og CP-landsholdet

 

CP-fodboldlandsholdet er historien om unge med Cerebral Parese, der ikke bare har fået bedre balance, muskelstyrke, løbemønster og teknik, men som en del af et større projekt er blomstret op, er blevet stærkere socialt og har fået større selvtillid, anerkendelse og identitet. Der er ingen tvivl om, at deltagelsen på CP-landsholdet har bidraget positivt til spillernes udvikling og deres succes i livet.

 

CP-landsholdet blev grundlagt i 2004 af Len Nossell, der har været træner, manager, koordinator og fundraiser for holdet. Spillerne har primært Cerebral Parese, som giver dem mange fysiske udfordringer.

 

Len Nossell har gennem årene brugt sit netværk, sociale medier og organisationer til at finde nye spillere med Cerebral Parese. Han er en ildsjæl, der henter og afleverer spillere og giver dem husly, hvis det er nødvendigt.

 

Len Nossell er medlem af DHIF/Parasport Danmarks fodboldudvalg, hvor han har sikret CP-fodbold en stærk stemme og har hjulpet med at oprette 4-5 nye hold for CP og mennesker med fysisk handicap i Danmark.

 

Len Nossell har stået for Denmarks deltagelse i to EM-turneringer og snart den tredje, der til sommer afholdes i Holland. Efter flere års ihærdigt arbejde skaffede han værtsskabet for en officiel international CP-fodboldturnering til Danmark i 2017.


Seneste Nyheder

Special Olympics opvisningskamp ved DM i floorball
Karna Gregersen hædret med Parasport Danmarks ildsjælepris
John Petersson er ny formand for Parasport Danmark
Herrehåndboldspillere søges til verdens største sportsbegivenhed i 2019
Parasport Danmark vælger ny formand på lørdag
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

 height=

SOIF2018 - Genveje PSDK

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC

Vild Med Sport 2018 - Box

Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster