Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Der blev lagt stærkt fra land på World Series første aften. Foto: Jysk Pressefoto
Der blev lagt stærkt fra land på World Series første aften. Foto: Jysk Pressefoto
 

Fire danske EM-kvalifikationer og én verdensrekord!

Opdateret d. 02-03-2018

Mere end 200 parasvømmere fra 27 lande har fredag aften indledt årets første World Para Swimming World Series i Bellahøj Svømmestadion. For de danske landsholdssvømmere var der stor fokus på kvalifikation til sommerens Europamesterskaber i Dublin.

 

Amalie Vinther, Aarhus Swim, gjorde kort proces, da hun allerede i sin første start svømmede under EM kravet på 100 meter fri. Amalie konkurrer i klasse s8, og hendes tid på 1:12.47 var langt under EM-kravet.

 

Jonas Larsen, Farum Svømmeklub, satte ligeledes tingene på plads i sin første start, da han i klasse s5 brugte 1.25.47 på at tilbagelægge de 100 meter fri.

 

Camilla Aagaard, Svømmeklubben Nord, præsterede ligeledes en EM-kvalifikation i 100 meter bryst. Camilla svømmer i klasse SB13, klassen for de mindst svagsynede. Tiden, som også er ny dansk rekord, lyder 1:31.90, og hun var således 1.45 sekund under kravet. Præstationen markerer desuden, at det er første gang siden 2008, at Danmark har svømmer med et synshandicap med til et internationalt mesterskab.

 

- Jeg er meget glad for mit løb. Atmosfæren i svømmehallen var fantastisk, og det er fedt at svømme på hjemmebane foran familie og venner. Det gør en ekstra motiveret, sagde Camilla Aagaard.

 

Den fjerde danske EM-kvalifikation stod Laura Martens Christensen, Svømmeklubben Nord, for. Hun var i aktion i 100 meter bryst, og klarede kravet i klasse SB8 i tiden 1:38.69.

 

Ud over flere danske EM-kvalifikationer bød aftenen på en verdensrekord sat af engelske Stephen Clegg. Han tilbagelagde 50 meter butterfly i klasse s12 i tiden 0:25.78.

 

Louise Bast Aaby, Aarhus Swim, leverede to danske rekorder i henholdsvis 100 meter fri og 100 meter bryst. Ligeledes leverede Jonas Larsen en dansk rekord på 100 meter bryst.


Seneste Nyheder

Parasurfing: Bruno Hansen jagter sit fjerde VM-guld
Dansk succes ved NM på kortbane
Fornem hæder til tidligere formand Karl Vilhelm Nielsen
Ny sportspris hædrer det umulige
Ny el-hockeyklub i Gårslev for børn og unge med fysiske handicap
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasport Webshop

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster