Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

 

Trænerikon skal undervise danske dressurinstruktører

Opdateret d. 31-01-2018

Manden bag den mangeårige engelske dominans i for international paradressur, Michel Assouline, gæster Blue Hors i Randbøl i forbindelse med Parasport Danmarks kursusdag den 21. marts. Både erfarne og nye trænere i dansk paradressur er velkomne.

 

Danmark har nogle af de dygtigste paradressurryttere i verden, men Parasport Danmark vil gerne have endnu flere ryttere på højeste internationale niveau. I forlængelse af det internationale dressurstævne på Blue Hors i Vejle til marts afholder forbundet derfor kursus for danske dressurtrænere, der får mulighed for at hente råd og inspiration hos verdens måske mest succesfulde paradressurtræner, franske Michel Assouline.

 

- Både trænere, der har en forhåndsviden, og nye trænere inden for paradressur vil kunne lære noget om kravene til en god paradressurhest. Der vil også være undervisning med cases af ryttere i samtlige fem grader, og så håber vi at skabe et forum for videndeling og netværksdannelse blandt trænerne. Der er ingen tvivl om, at det bliver en rigtig spændende dag på flere plan, siger landstræner Astrid Gemal.

 

Michel Assouline har fra 2005 til 2017 stået i spidsen for Storbritanniens paradressurlandshold, der i den periode har vundet hold- og individuelle guldmedaljer ved samtlige EM, VM og Paralympiske Lege. Han er nu ansat af det amerikanske rideforbund til at stå i spidsen for USA's landshold i paradressur frem mod PL i Tokyo 2020. Udover at være en anerkendt træner på verdensplan har Assouline også en baggrund indenfor undervisning i målrettet elitetræning.

 

Det er gratis at deltage i trænerkurset, der afholdes den 21. marts på Blue Hors i Randbøl fra kl. 9.30 til 18.00. Tilmelding er nødvendig og skal ske til holdleder Anette Bruun Jensen på tlf. 6179 3771 eller e-mail abj@inside-sport.dk senest den 7. marts.


Seneste Nyheder

Stærk dansk indsats i Cologne Classic
Det Faglige Hus fortsætter som sponsor for Special Olympics i Danmark
Deltag i debatten om idrætternes organisering
Dansk dominans ved NM i paradressur
Boccia: Fornem dansk indsats ved NM
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

 height=

SOIF2018 - Genveje PSDK

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster