Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Stinna Tange Kaastrup vinder bronze ved EM i Gøteborg i 201/. Nu kan Stinna og de andre danske topryttere se frem til at konkurrere på dansk jord. Foto: Karl Nilsson
Stinna Tange Kaastrup vinder bronze ved EM i Gøteborg i 201/. Nu kan Stinna og de andre danske topryttere se frem til at konkurrere på dansk jord. Foto: Karl Nilsson
 

Internationalt paradressurstævne på Blue Hors

Opdateret d. 22-12-2017

Blue Hors i Randbøl slår dørene op for nogle af verdens bedste paradressurryttere i det tidligere forår 2018, når de er værter for et trestjernet internationalt paradressurstævne. Landstræner Astrid Gemal ser frem til stævnet.

 

Der bliver paradressur i topklasse, når Blue Hors den 16.-18. marts byder indenfor til et stort paradressurstævne.

 

Blue Hors har i kraft af sin store opvisningshal og et erfarent og stærkt team af medarbejdere kapaciteten til at arrangere store ridestævner. På Blue Hors sættes der en stor ære i at lægge faciliteter til vigtige begivenheder i ridesporten, og udvidelsen med et CPEDI3* internationalt paradressurstævne på Blue Hors falder derfor naturligt.

 

– Siden paradressurryttere gæstede Blue Hors under Global Dressage Forum i 2014, har vi været i løbende dialog med Parasport Denmark om at arrangere et internationalt paradressurstævne i Danmark, og det går godt i tråd med vores målsætning om at repræsentere dressursporten fra flere vinkler, fortæller Blue Hors eventchef Christian Struck.

 

Danske ryttere er stærke medspillere i den internationale paradressursport, hvor de ved EM, VM og de Paralympiske Lege har vundet individuelle medaljer og holdmedaljer igennem flere år. Det har i dansk paradressursport – både blandt ryttere, trænere, sponsorer og officials – længe været et ønske at kunne afholde et internationalt stævne i Danmark. Det er en vigtig brik i elitearbejdet omkring udvikling af danske ryttere at kunne invitere dygtige ryttere fra udlandet.

 

Derfor ser landstræner Astrid Gemal også frem til det nye stævne.

 

- Det er fantastisk, at én af de store aktører i hesteverdenen har lyst til at invitere paradressuren indenfor. Blue Hors er kendt for at afholde stævner af virkelig høj kvalitet, og det er super eftertragtet at få lov at ride i de fantastiske omgivelser. Derfor er det skønt at et stort antal af vores bedste paradressurryttere får muligheden for at vise deres høje niveau ved et internationalt stævne netop der. Jeg glæder mig til at se en bred trup af ryttere blive bedømt af internationale dommere. Derved kan jeg bruge stævnet til at få et overblik over deres niveau i forhold til hinanden, siger Astrid Gemal.

 

Samtidig vil stævnet være en rigtig god forberedelse frem mod VM i 2018.

 

- Jeg vil bruge stævnet til at se ekvipagerne konkurrere i en indendørs arena, da det kan se ud til at der muligvis bliver lignende forhold for paradressuren ved VM senere på året, slutter Astrid Gemal.


Seneste Nyheder

18 nye verdensrekorder ved RaceRunners Camp & Cup 2018
Vellykket DM i paracykling
Stærkt felt til DM i paracykling
Showdance-tilbud for børn og unge med særlige behov
Vejen Idrætscenter skal være et genoptræningsmekka
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

 height=

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster