Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Sophie Walløe vandt to medaljer ved EM i parabordtennis i 2017. Foto: Lars Møller
Sophie Walløe vandt to medaljer ved EM i parabordtennis i 2017. Foto: Lars Møller
 

Team Danmark øger støtten til parasporten

Opdateret d. 22-12-2017

Parasport Danmarks elitearbejde bliver i 2018 tilført ekstra midler fra Team Danmark, så støtten for første gang runder to millioner kroner. Det er en stigning på næsten 20 procent ift. 2017.

 

De bedste danske para-atleter skal have endnu bedre betingelser for at vinde medaljer til EM, VM og PL. Det er målet med den nye samarbejdsaftale mellem Parasport Danmark og Team Danmark, der fra 2018 gør det muligt at forbedre forholdene for parasportens eliteatleter på en række områder.

 

- Vi har fokus på at gøre de bedste atleter bedre, og på at skabe flere af de bedste atleter. Fremover får vi bl.a. mulighed for at øge deltagelsen i træningssamlinger og internationale stævner og bedre mulighed for at sikre en rød tråd i talentudviklingen, siger Michael Møllgaard Nielsen, der er elitechef i Parasport Danmark.

 

Ambitiøse resultatmål

2017 var resultatmæssigt et rigtig godt år for dansk parasport, og atleter som Daniel Wagner, Lisa Kjær Gjessing, Sophie Walløe og Stinna Tange Kaastrup førte an i en imponerende medaljehøst. Med en forbedret økonomi i ryggen er forventningerne dog endnu større næste år, hvor målet er danske VM- og EM-medaljer i atletik, bordtennis, svømning, ridning og taekwondo.

 

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan løfte niveauet yderligere, og der er mange spændende mesterskaber i 2018. Jeg glæder mig til at se dressurrytterne følge op på et rigtig flot EM, når de næste år skal til VM i USA, og jeg ved, at Peter Rosenmeier tørster efter revanche oven på en bordtennissæson, hvor han for første gang i otte år gik glip af en individuel medalje, siger Michael Møllgaard Nielsen.

 

1. januar 2018 er i øvrigt startskuddet på kvalifikationen til de Paralympiske Lege i Tokyo 2020.


Seneste Nyheder

Årets ildsjæl i parasporten skal hædres
Parasport Danmark skal have ny formand
Landsholdet i CP-fodbold får ny sponsor
Nu åbner tilmeldingen til Danmarks største sportsfest for idrætsudøvere med udviklingshandicap
Parasport Danmark og Pressalit kårer Årets Para-atlet 2017
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Støt Skrab Vind 2017

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster