Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

 

Skade bremser Daniel Wagners forberedelser til vinter-PL

Opdateret d. 21-12-2017

Den danske snowboarder har på en træningslejr i Finland beskadiget kravebenet og er tvunget til at holde en længere pause. Deltagelsen i PyeongChang 2018 forventes dog ikke at komme i fare.

 

Daniel Wagner, der indtil videre er den eneste danske para-atlet, der har klaret de internationale krav for deltagelse ved marts måneds Paralympiske Lege i Sydkorea, får ødelagt en del af sine forberedelser. Et styrt og en uheldig landing har givet en skade på kravebenet, der er forskubbet 1,3 cm.

 

- Det er lidt træls, men jeg skulle stadigvæk kunne være klar til PL. Det kommer selvfølgelig til at gå udover min træning i december og starten af januar, men næste planlagte tur er i februar, hvor jeg tager til Japan med finnerne, og der regner jeg med at være helt klar, siger Daniel Wagner, der vil holde formen ved lige med cykling og genoptræning.

 

Parasport Danmarks alpinlandstræner Visti Lindemann ærgrer sig over skaden, men forventer også at Daniel Wagner bliver helt klar til vinter-PL.

 

- Skader som den, Daniel har pådraget sig, er en del af gamet i snowboard og alpinski. Vi må acceptere situationen og fokusere på at komme bedst muligt igennem. Holder tidsplanen vil han være tilbage på boardet igen i starten af februar, og det giver en god måned til at optimere træningen og evt. køre en konkurrence. Daniels internationale rutine og mentale styrke gør, at jeg er tryg ved, at det er nok forberedelsestid, siger Visti Lindemann.

 

Vinter-PL i PyeongChang, Sydkorea, starter den 9. marts 2018, og bliver Daniel Wagner udtaget, skal han i konkurrence den 12. og 16. marts.


Seneste Nyheder

18 nye verdensrekorder ved RaceRunners Camp & Cup 2018
Vellykket DM i paracykling
Stærkt felt til DM i paracykling
Showdance-tilbud for børn og unge med særlige behov
Vejen Idrætscenter skal være et genoptræningsmekka
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

 height=

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster