Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Foto: Lars Møller
Foto: Lars Møller
 

Royal Run – også for personer med et handicap

Opdateret d. 08-11-2017

Til maj 2018 fylder H.K H. Kronprinsen 50 år. Det fejres med et stort fødselsdagsløb  i Danmarks fem største byer og hedder Royal Run. Et løb, hvor personer med et handicap også har mulighed for at deltage.

 

Når Royal Run, skydes i gang den 21. maj næste år, vil der forhåbentligt være masser af personer med et handicap blandt deltagerne. Arrangørerne har nemlig sikret, at det muligt at deltage, hvis man for eksempel sidder kørestol, bruger en RaceRunner eller har et andet handicap.

 

Bag Royal Run står DIF, DGI og Dansk Atletik Forbund. Royal Run arrangeres i regi af Bevæg dig for livet – Danmarks største idrætsvision, som er et samarbejde med Nordea-fonden og TrygFonden. TV 2 er mediepartner på Royal Run. Royal Run består af to distancer (One mile (1,609 km) og 10 kilometer) og kan løbes i fem forskellige byer – Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København / Frederiksberg.

 

For personer med handicap er der mulighed for at deltage på følgende måder:

  • One mile-Para er for alle med et handicap. Hvis man vil løbe sammen, er det bedst at tilmelde sig sammen, så man kan få fortløbende startnumre. Det er muligt at lave en gruppetilmelding i tilmeldingsmodulet.
  • Alle med et handicap kan også deltage i 10 kilometer i alle byer. Det er derfor også muligt at deltage, hvis man sidder i kørestol eller bruger en RaceRunner. Har I en klub, der ønsker at stille op i samlet flok, så kan den lokale løbsarrangør kontaktes. Der er ikke en særlig paraklasse på 10 kilometer, men alle kørestolsbrugere samles sidst i feltet. Hvis man som RaceRunner eller kørestolsracer mener, at man er hurtigere end løberne, opfordrer vi til, at de lokale arrangører kontaktes, så man evt. kan starte forrest i feltet.

Læs meget mere om Royal Run her:

https://www.royalrun.dk/


Seneste Nyheder

Otte danske medaljer ved EM for svømmere med Downs syndrom
Åben samling i paradressur til januar
Guldborgsund lægger veje til DM i paracykling
Musholm hædret som et af verdens bedste sportsbyggerier
Fitness skal være for alle: Tre projekter nytænker fitnesscentre
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Støt Skrab Vind 2017

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster